Årets MPG-konference 2019: Mod fællesoffentligt lederskab

Master of Public Governance inviterer til årets konference om offentlig ledelse: MOD FÆLLESOFFENTLIGT LEDERSKAB. Konferencen afholdes tirsdag d.17. september 2019 kl. 9.00 - 13.00 i Ovnhallen på CBS.

Tuesday, September 17, 2019 - 09:00 to 13:00

MPG konference 2019

DELTAG I ÅRETS KONFERENCE OG BLIV KLOGERE PÅ FÆLLESOFFENTLIGT LEDERSKAB

Sammen med CBS' nye rektor, Nikolaj Malchow-Møller, byder vi velkommen til dette års konference om offentlig ledelse, som i år sætter fokus på fællesoffentligt lederskab.

Fællesoffentlig ledelse er en tilgang til de fælles udfordringer i samfundet, hvor offentlige ledere aktivt bidrager med strategier og ressourcer for i fællesskab at skabe de nødvendige løsninger. Det handler om at kunne mobilisere en bred vifte af aktører, som ud over politikere, ledere og medarbejdere i den offentlige sektor også tæller civilsamfundet og private aktører.
 
Den ledelsesopgave er omdrejningspunktet, når Master of Public Governance inviterer til årets konference om offentlig ledelse. Konferencen bliver samtidig en markering af 10-året for uddannelsens oprettelse, der med sit fokus på ’governance’ understreger det relationelle og tværgående aspekt af ledelse i den offentlige sektor.

Jacob Rosenkrands, bl.a. kendt fra DR2 Deadline, er endnu en gang dagens facilitator, og det er os en fornøjelse at kunne præsentere professor Jean Hartley, som dette års keynote. Desuden kan du opleve mini master classes ved engagerede undervisere og forskere fra MPG samt en paneldebat med relevante og kompetente profiler fra erhvervslivet.

Tid og sted:
Tirsdag d. 17. september 2019
Kl. 9.00 - 13.00 (med morgenmad fra 8.30 og frokost efter 13.00)
Ovnhallen, CBS
Porcelænshaven 20
Frederiksberg

Pris:
DKK 950,- for nuværende/tidligere masterstuderende på CBS
DKK 1.250,- for øvrige deltagere
OBS: Det er muligt at betale både med kort og via EAN

LÆS MERE OM KONFERENCEN OG TILMELD DIG HER

The page was last edited by: Master of Public Governance // 06/14/2019