Det sker på CBS i marts

Danske og internationale forskere diskuterer mulighederne for grøn kapitalisme, og ny forskning præsenteres på en konference om danske familieejede virksomheder. Få et overblik over udvalgte arrangementer på CBS i marts.

05/03/2014

Når familier driver virksomhed
Store danske familieejede virksomheder som Danfoss, Bestseller, Jysk og ECCO udgør rygraden i dansk erhvervsliv. Men hvor mange er de? Hvor meget bidrager de til dansk vækst og beskæftigelse? I samarbejde med tænketanken CEPOS og business-skolen Insead afholder CBS en konference om de familieejede virksomheder. To danske professorer præsenterer blandt andre deres nye kortlægning af danske familieejede virksomheder. 

Læs mere om konferencen

Tid og sted:
21. marts 2014 klokken 08:30 til 14:30
Glyptoteket, Dantes Plads 7, 1556 København K

 

Er grøn kapitalisme mulig?
Hvis ja, hvad vil det kræve at opnå? CBS afholder et symposium ’Transition to Sustainability’, hvor danske og internationale forskere mødes for at bryde koden til en grønnere økonomi. Blandt foredragsholderne er professor Ulrich Brand fra Wien Universitet, professor Max Koch fra Lunds Universitet og professor Stefano Ponte fra CBS.

Læs mere om ’Transition to Sustainability’

Tid og sted:
20. marts 2014 klokken 14:00 til 17:00
Kilevej 14 A/B, 2000 Frederiksberg, lokale Ks.43

 

Et kig på EU’s agenda for de næste fem år
I maj skal danskerne til Europa-Parlamentsvalg. Få et indblik i EU’s agenda for de næste fem år, når EU-ekspert Poul Skytte Christoffersen gæster CBS og leverer forelæsningen ''. Han er tidligere rådgiver for indflydelsesrige EU-politikere som blandt andre EU-repræsentant for Udenrigs- og Sikkerhedspolitik, Catherine Ashton.

Læs mere om arrangementet

Tid og sted:
6. marts 2014 klokken 14:15 til 16:00
Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg, lokale SØ.052

Sidst opdateret: Communications // 11/07/2023