Unge vil studere på engelsk

- Nye samt engelsksprogede uddannelser er populære blandt årets ansøgere

09/07/2009

Nye samt engelsksprogede uddannelser er populære blandt årets ansøgere

4.433 førsteprioritetsansøgninger via kvote 1. Det er resultatet efter opgørelsen af årets bacheloransøgninger. I forhold til 2008 er det en stigning på 15 procent.

Det er især de engelsksprogede samt de nye uddannelser, der står for stigningen. Næsten alle engelsksprogede bacheloruddannelser har oplevet et hop opad på ansøgerkurven.

Det gælder blandt andet for ’International Business’, ‘International Business and Politics’, ‘Business, Language and Culture’, ‘Business Administration and Service Management’ samt BA in Information Management.

Også den nye engelsksprogede bachelorgrad i Business Administration and Sociology og den nye BA i Interkulturel Markedskommunikation, hvor de studerende kombinerer et fremmedsprog med marketing og kommunikation, er blandt årets topscorer. Begge uddannelser har studiestart for første gang i 2009.

Nye kompetencer til erhvervslivet

- Samfundets og erhvervslivets efterspørgsel efter kompetencer ændrer sig, og udviklingen af nye uddannelser er med til at opfylde disse behov. CBS har altid været gode til at skabe uddannelser, der kombinerer traditionelle fag på tværs. Vi har gode erfaringer med, at nye uddannelser tiltrækker sig opmærksomhed, men derfor er det stadig glædeligt, at de også denne gang er blevet taget så godt i mod, siger studieadministrativ chef Rie Snekkerup.

Sidst opdateret: Communications // 13/07/2009