Executive MBA i verdens top 50

Financial Times har offentliggjort 2010-rankingen

29/10/2010

Financial Times har offentliggjort 2010-rankingen

11 pladser op ad listen i Financial Times. Det er fremskridtet siden sidste år, og med en placering som nummer 47 på listen er CBS’ Executive Master of Business Administration (EMBA) nu den højest listede i Nordeuropa.

Karrieren før og efter en MBA

Det er faktorer som deltagernes lønniveau, karriereudvikling og erhvervserfaring, der er med til at afgøre uddannelsernes placering på listen.

Også andelen af internationale studerende og medarbejdere på de enkelte institutioner spiller ind.

- En af grundene til fremgangen er karriereudvikling, hvor deltagerne har oplevet en mærkbar udvikling efter deres uddannelse. Derudover har de fået mere erhvervserfaring, og det er også en faktor, der påvirker placeringen, siger Marketing and Stakeholder Manager Lone Ryevad Boysen fra CBS-SIMI Executive.

Tendens: Internationale partnerskaber

Baggrunden for rankingen er 2007-årgangen, og det er samtidig første år, hvor Flexible Executive MBA også deltager. På den fleksible uddannelse er studiet delt op i moduler, og det er muligt at holde pauser undervejs.

CBS er nummer 21 i Europa. Syv af de 20 øverst placerede institutioner har indgået internationale partnerskaber, hvor uddannelsen ikke bare læses ét sted, men fx på både Columbia og London Business School. Lone Ryevad Boysen bekræfter tendensen om, at flere institutioner med succes indgår partnerskaber og dermed giver uddannelsen en ekstra international dimension.

Se hele rankingen fra Financial Times her.

Informationsmøde

Uddannelserne bliver præsenteret på et informationsmøde den 2. november 2010 kl. 17:00-19:00.

Vil du deltage i mødet, kan du tilmelde dig her.

Læs mere om Executive Master of Business Administration.

Læs mere om Flexible Executive MBA.

Sidst opdateret: Communications // 12/11/2010