Er den bog, du skal bruge, udlånt?

Tjek bibliotek.dk og find den på et andet bibliotek

06/08/2010

Tjek bibliotek.dk og find den på et andet bibliotek.

Hvad er bibliotek.dk?

Bibliotek.dk er en database hvor du kan se hvad der er udgivet i Danmark, hvad der findes på danske offentlige biblioteker - og du kan bestille det eller se hvilket bibliotek, der har materialet hjemme.

I bibliotek.dk kan du finde flere typer materialer; bøger, tidsskrifter, aviser, netdokumenter, musik, noder, video, cd-rom, lydbøger m.m. Alle bøgerne på CBS Bibliotek er med i bibliotek.dk ligesom de øvrige universitetsbiblioteker.

Hvornår er bibliotek.dk relevant for CBS-studerende og CBS-ansatte?

Når CBS Bibliotek ikke har bogen eller artiklen

Du kan bestille bøger og artikler fra andre biblioteker igennem bibliotek.dk til afhentning på CBS Bibliotek eller et andet bibliotek efter eget valg. Hvis bogen er udgivet for nylig, og du mener den er relevant for CBS Bibliotek, er du velkommen til at foreslå at vi indkøber den.

Når bogen er udlånt fra CBS Bibliotek

Søg i bibliotek.dk og se om bogen er hjemme på et bibliotek i nærheden og tag derhen og lån den.

Når du vil se, hvad andre biblioteker har om dit emne

Søg på tværs af alle landets biblioteker og se hvad du kan finde om dit emne.

Søgetips

"Jeg får for få hits"

Prøv at:

  • ”trunkere” de ord du søger på ved at sætte ? efter ordet. På den måde søger du på flere forskellige varianter af ordet, f.eks. giver klima? Varianter som klimaet, klimaforandring, klimatopmøde osv.

  • søge i fritekstfeltet

  • finde på synonymer eller andre ord

  • søge på færre ord ad gangen

"Jeg får for mange hits"

Prøv at:

  • kombinere dine søgeord med flere ord

  • være mere præcis i de ord du søger på

  • søge i emne- eller titelfelterne i stedet for fritekst

  • slå op i registrene ved at klikke på [≡]

Bibliotek.dk og RefWorks

Du kan eksportere oplysninger fra bibliotek.dk direkte til din RefWorks konto ved et klik på et link. På den måde kan du slippe for at udfylde oplysninger manuelt i RefWorks.

Sidst opdateret: Communications // 06/08/2010