Tiltrædelsesforelæsning ved Rune Lykkeberg

Tiltrædelsesforelæsning ved Adjungeret Professor Rune Lykkeberg

Fredag, 6 maj, 2022 - 13:00 to 15:00

Porcelænshaven 22, Råvarebygningen, PHR s.20

Rune Lykkeberg er blandt de mest indflydelsesrige og bredt anerkendte kommentatorer i danske medier. Han har stået for udviklingen og moderniseringen af dagbladet Informations profil som en kritisk og intellektuelt stimulerende avis. Som chefredaktør har han styrket profilen i retning af en avis som medium for politisk, kulturel og intellektuel refleksion samtidig med en markant vækst i oplaget.

Hertil kommer en udvidelse af Informations aktiviteter med publikationer, uddannelse som platform for samfundsdebat og social aktivisme. Hans nysgerrighed, seriøse tilgang, imponerende intellektuelle horisont og sprogkundskaber inden for engelsk, tysk og fransk har bidraget til at gøre ham til en profileret interviewer af berømte intellektuelle.

Hans bøger Kampen om sandhederne. Om det kulturelle borgerskabs storhed og fald'(2009), Alle har ret. Om demokrati som princip og problem (2012) og Vesten mod Vesten (2019) har fejret stor anerkendelse blandt kommentatorer på tværs af det politiske spektrum i flere akademiske miljøer i Danmark. Lykkebergs samlede indsats i form af bøger, indlæg og deltagelse i den offentlige debat er baggrunden for en række prominente priser, herunder Georg Brandesprisen, Berlingske Journalisters pris, Ebbe Kløvedal Reichs Demokratistafet og Holbergmedaillen.

PROGRAM

13.00-13.15 Velkomst ved konst. dekan Peter Lotz, CBS
13.15-14.00 Tiltrædelsesforelæsning ved chefredaktør Rune Lykkeberg: Ideernes magt i det 21. århundrede
14.00-15.00 Reception


Alle er velkomne.

Venlig hilsen

Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS