Hvis vi skal redde klimaet, skal vi først lære at navigere i fremtiden

Klimakrisen har aldrig været mere alvorlig og virket mere uoverskuelig, end den gør lige nu. 

Varmerekorder og ekstremt vejr har taget til verden over, Golfstrømmen kan kollapse og det forventes, at vi snart bryder igennem grænsen på den 1,5 graders temperaturstigning, som vi i Paris-aftalen i 2015 lovede hinanden, at vi ikke skulle nå.

Det kan være svært at handle som enkeltperson. For det første, fordi problemet kræver en enorm indsats, som de færreste almindelige mennesker har indflydelse nok til at rykke ved. Men også fordi vi rent psykologisk ikke er indrettet til at skulle forholde os til så abstrakte og langsomt udviklende farer, som klimaforandringerne er. Derudover har vi også en tendens til at foretrække nuværende belønninger frem for fremtidige belønninger.

Ikke desto mindre har europæiske virksomheder forpligtet sig til at blive klimaneutrale inden år 2050.

Men er det muligt at overkomme vores tendens til at fokusere på kortsigtede problemer og i stedet lykkes med langsigtede løsninger, også når teknologien måske ikke engang eksisterer endnu? Svaret er ja, hvis vi deltager i et samarbejde, hvor kort- og langsigtede problemstillinger knyttes tæt sammen.

»Virksomheder er vant til at skulle holde kortsigtede og langsigtede mål op mod hinanden. Ikke desto mindre har klimakrisen forværret den tidsmæssige kompleksitet i og med at den fjerne fremtid nu også spiller en rolle i disse processer. Nu skal virksomheder finde innovative løsninger i nutiden på problemer i en fjern fremtid og sikre, at disse løsninger ikke er i konflikt med aktuelle problemstillinger. Samtidig skal de være kreative og realistiske. Men ved at gøre dette kan virksomheder muligvis udvikle en bæredygtig handleplan på lang sigt.«

Det fortæller Miriam Feuls, der er adjunkt på Institut for Organisation på CBS og en del af projektet ’Actionable Futures’.

Sammen med kollegerne Tor Hernes og Majken Schultz har hun for nylig fulgt emballageafdelingen hos Arla i deres jagt på at blive mere klimaneutrale for at undersøge, hvordan virksomheder arbejder med meget langsigtede mål. Og Miriam Feuls er i øjeblikket til verdens største lederskabskonference AOM i Boston i USA for at fremlægge deres erfaringer – dem kan du selvfølgelig også læse om her.

Virksomheder har forpligtet sig

Forskerne har fulgt indpakningsholdet hos Arla, deltaget i strategimøder og interviewet medarbejdere, konsulenter og topledelsen for at kortlægge præcis, hvilken proces der går i gang hos en større virksomhed, der skal opfylde et mål om klimaneutralitet i 2050, som klimaloven kræver.

Men før vi går i detaljer omkring, hvordan virksomheder griber den slags opgaver an, er det så realistisk, at alle danske virksomheder kan leve op til det?

»Det skal de. Klimamålene er sat, og de er ikke til forhandling. Det er ganske forpligtende at blive klimaneutral. Men hvordan man opnår det og får den bedste proces vides ikke endnu. Derfor fokuserer vi på de forskellige processer i virksomhederne, der kan hjælpe dem hen imod disse langsigtede mål.«

Det er fordelagtigt for alle at tænke både kort- og langsigtet

Miriam Feuls erkender altså, at de ikke kender hele svaret endnu. Derfor er denne artikel heller ikke en komplet guide til, hvordan virksomheder når klimaneutralitet.

Men forskerne har dog gjort sig nogle erfaringer, som er værd at tage med, når en virksomhed skal nå et langsigtet mål – uanset om det handler om klima eller ej.

Ifølge Miriam Feuls er nøglen at skabe konkrete forbindelser mellem nuværende mål og krav og den fremtidige vision.

»Virksomhederne kan ikke alene fokusere på de langsigtede løsninger, og de kan heller ikke vente på, at ny teknologi opstår. De skal også passe deres forretning, og kortsigtede løsninger er lige så vigtige i forhold til, hvor vigtigt det er at handle nu.«

Miriam Feuls og hendes kolleger har konceptualiseret processerne bag, hvordan virksomheder binder kort- og langsigtede målsætninger sammen i et begreb kaldet ’Path Enactment’. Path Enactment beskriver, hvordan nye veje løbende bliver skabt og formet efterhånden som aktørerne bevæger sig gennem tid, når de gør sig visioner om at implementere f.eks. nye teknologier.

Igennem Path Enactment kan virksomheder skabe løbende delmål på vejen mod at opnå deres fremtidige vision. For at binde visionen op på noget nutidigt og konkret, kan virksomheden f.eks. arbejde på en prototype eller nogle målbare resultater, som dag for dag nærmer sig det langsigtede mål. 

Det kunne for eksempel være forskellige genanvendelsesløsninger såsom at reducere brugen af forskellige materialer i indpakninger eller udvikling af nye genanvendelsesteknikker som f.eks. chemcycling eller at gå over til nye, mere bæredygtige materialer som f.eks. Carlsbergs grønne fiberflaske.

Bliv ved med at stille spørgsmål til idéen 

I sit arbejde med emballageafdelingen hos Arla har Miriam Feuls observeret, at deltagerne i strategiske møder om langsigtede mål ofte går frem og tilbage mellem forskellige emballageløsninger, sammensætter forskellige potentielle veje mod virksomhedens langsigtede mål ved at udvælge idéer, forestille sig hvordan de kan implementeres i økosystemet, samt udregne fordele, omkostninger og så videre.

Og selvom det måske umiddelbart ser ud som om processen er afsluttet, når løsningerne bliver skrevet ind i virksomhedsstrategien, er det meget gavnligt at bibeholde noget fleksibilitet i en langsigtet strategi. Det kan man opnå ved at stille spørgsmål til processen løbende, siger Miriam Feuls

»De stiller løbende spørgsmålstegn ved deres beslutninger. Er vi modige nok? Og selvom de allerede har truffet en beslutning, vil de sætte spørgsmålstegn ved den igen. Og det er også vigtigt. Når du bevæger dig gennem tiden, skal der konstant tages højde for nye input. Måske kommer der ny lovgivning eller ny teknologi ind i billedet. Måske kommer en tidligere forkastet løsning på bordet igen, fordi nogle materialer bliver billigere over tid og så videre.«

 »Emballageafdelingen stiller løbende spørgsmål ved sine valg og spørger sig selv 'Er vi modige nok?' Det giver dem mulighed for at bruge fantasien til at forestille sig mere komplekse og usikre fremtider, men også til at overveje nye indsigter, mens de bevæger sig gennem tiden. For eksempel vil der måske opstå nye regulationer eller nye teknologier, eller også bliver et nyt materiale måske tilgængeligt og gør en ellers tidligere forestillet og skrottet løsning fordelagtig og skalérbar.«

Interessen for forskning i tid inden for organisation og ledelse er steget

Miriam Feuls er lige nu til verdens største konference for ledelsesforskning, AOM i Boston, USA, hvor hun skal fremlægge sine og sine kollegers erfaringer.

Hun glæder sig til at mødes med ligesindede og fortæller, at der er kommet øget interesse for hendes forskningsfelt.

»Fokus på tid og temporalitet er blevet mere interessant set i lyset af den grønne omstilling. Emnet har potentiale til at appellere til en bredere målgruppe.«

AOM holder deres årlige konference i Boston fra 4.-8. august i 2023. I 2025 kommer konferencen til København.

Kontaktinfo: Miriam Feuls, mfe.ioa@cbs.dk, Asbjørn Mølgaard Sørensen, aso.slk@cbs.dk