Økonomisk Institut på CBS får ny institutleder

Alexander Sebald fra Københavns Universitet er ansat som ny CBS-institutleder på Økonomisk Institut

06/07/2021

Foto: Bjarke MacCarthy
Foto: Bjarke MacCarthy


Det er en forsker med en international baggrund og en interesse for både økonomi og psykologi, som skal stå i spidsen for Institut for Økonomi (ECON). CBS har ansat den 44-årige økonom, Alexander Sebald, der 1. september  skifter tilværelsen som lektor på KU ud med jobbet som institutleder  og dermed fremadrettet skal sætte den strategiske retning for ECON i samarbejde med instituttets medarbejdere og i tråd med CBS’ strategi. Prorektor Inger  Askehave peger på især tre kompetencer:

”Jeg glæder mig rigtig meget til at byde velkommen Alexander på campus som ny institutleder på ECON. Alexander har stærk erfaring med forskningsledelse, en stor faglig indsigt i ECON’s forsknings- og undervisningsområder og han har spændende visioner for instituttets videre udvikling. Jeg er sikker på, at han er den rette til at indfri ECON’s behov og CBS’ strategiske ambitioner”.

Lektor Alexander Sebald bringer mangeårig erfaring som forskningsgruppeleder, leder af eksternt finansierede projekter samt vejleder og underviser, hvor han har fået prisen som årets underviser på sit institut. Alexander har  derudover været leder af både den Videnskabsetiske Komite på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Økonomisk Institut på Københavns Universitet. Han ser frem til i de kommende år at fortsætte den gode udvikling af ECON  på CBS.

"Jeg er meget glad for at skulle lede Institut for Økonomi på CBS i de kommende år og få mulighed for at fortsætte mine forgængeres vellykkede indsats med at skabe et levende, mangfoldigt og internationalt velrenommeret   akademisk miljø," siger Alexander Sebald og fortsætter:

"Jeg har i mine forrige stillinger både arbejdet sammen med og ledet mennesker med meget forskellige interesser. Jeg har lært, at jeg synes godt om at motivere mennesker og at skabe et levende forskningsmiljø, der er   inkluderende, inspirerende og frugtbart. Selvom jeg er en aktiv forsker og underviser, brænder jeg meget for denne mulighed for at lede instituttet og videreudvikle det i et fællesskab," siger han.

Alexander Sebald tiltræder 1. september som institutleder og erstatter Lars Peter Østerdal, der fortsætter som professor på ECON.

For flere oplysninger kontakt prorektor Inger Askehave på email prorektor@cbs.dk

Foto: Københavns Universitet
Foto: Københavns Universitet

CV Alexander Sebald:

Dec. 2012 - 2021: Associate Professor in the Department of Economics / University of Copenhagen

Aug. 2008 - Dec. 2012: Assistant Professor in the Department of Economics / University of Copenhagen

May 2003 - Sept. 2008: PhD Student at ECARES / Université Libre de Bruxelles, Belgium and Maastricht University, The Netherlands

Jan. 2002: Graduation in ‘International Economic Studies'

Sept. 2000 - Jan. 2001:   Erasmus-Exchange at the Università Commerciale Luigi Bocconi in Milan, Italy

Sept. 1997: Start of study ‘International Economic Studies' at Maastricht University, The Netherlands

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 04/04/2022