Kommende forskning: Kan vi ikke længere rumme hinanden?

Nyheder

Fire CBS-forskere har netop modtaget bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond. Læs her om deres projekter.

12/05/2021

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Er vores fællesskab på vej til at gå i opløsning? Har mange af os i stedet grupperet os i noget, som nærmest minder om kulturelle sekter, der afviser alt det, vi plejede at være enige om?

Tilsyneladende mener hver sekt at have svare på alt. Resultatet er, at det er blevet meget vanskeligt at diskutere i det offentlige rum og orientere sig kulturelt. For alt, hvad vi som borgere og forbrugere gør, kontrolleres for etisk korrekthed og virtuositet.

For eksempel fortæller radikale veganere os, at selv økologisk mælk ikke er etisk nok. Klimaforskere fortæller os, at det at spise en pølse ødelægger vores planet. Diversitetsaktivister advarer om, at hilsenen 'glædelig jul' kan få andre til at føle sig ekskluderede.

Nogenlunde sådan lyder en del af problemformuleringen i et projekt, som lektor Stefan Schwarzkopf fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi netop har modtaget godt 1,7 millioner kroner til at forske i.

Hvad betyder det for virksomhederne?
Hvert forår giver Danmarks Frie Forskningsfond støtte til nogle af de mest lovende og originale ideer på tværs af alle videnskabelige grene, når programmerne ”DFF-Forskningsprojekt1 og DFF-Forskningsprojekt2” bliver uddelt.

Stefan Schwarzkopf er en af fire forskere fra CBS, som netop har modtaget en bevilling fra fonden.

Undervejs vil han også undersøge, hvad den faldende samhørighed i det offentlige rum betyder for virksomheder og organisationer. Hans projekt hedder “Confessionalization in Society and the Ethical Neutrality of Companies
 

Fokus på indvandreres karrierevalg
Et andet CBS-projekt handler om indvandrere og entreprenørskab. Udgangspunktet er, at en relativt stor del af beskæftigede ikke-vestlige indvandrere er selvstændige.

Samtidig ansætter de ofte andre ikke-vestlige indvandrere i deres firmaer. Entreprenørskab har altså en vigtig rolle i forhold til indkomstdannelse og integration for indvandrere. Men hvilken indflydelse har naboer og venner på iværksætterkulturen?

Projektet hedder “Learning Entrepreneurship From my Neighbours: Refugee Migration and Entrepreneurship in Denmark”. Lektor Ali Mohammadi fra Institut for Entreprenørskab og Innovation er ankermand og har modtaget 1,4 millioner kroner.

Husholdninger og kreditforeningslån
Kathrin Schlafmann fra Økonomisk Institut har modtaget et tilsvarende beløb til at undersøge, om det virker efter hensigten, når nogle lande fører en stram politik, der begrænser familiers adgang til realkreditlån.

Projektet hedder ”Household Savings and Macroprudential Regulation”.

Den fjerde bevilling på godt seks millioner kroner går til lektor Herdís Steingrímsdóttir fra Økonomisk Institut med projektet ”Parents' Specialization: Causes and Consequences”. Her er målet at undersøge, hvordan barselsregler, økonomiske incitamenter, kønsnormer og informationer påvirker forældre.

Til gavn for hele samfundet
”Det er fantastisk at blive bekræftet i den enorme idérigdom og høje kvalitet, der er i de danske forskningsmiljøer” siger Maja Horst, der er bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond.

”I sidste ende kan det være til gavn for hele samfundet, fordi det udbygger fundamentet for forskningens nybrud, og dermed er det med til at ruste os til fremtiden”, tilføjer hun.

Danmarks Frie Forskningsfond er en offentlig fond og fordeler årligt ca. 1,5 mia. kr. til risikovillig forskning i Danmark. 
 

Læs mere: https://dff.dk/forskningsprojekter?SearchableText=&b_size:int=0&&filed_method:list=all&instrument:list=r7sp31l4c2&period:list=f0yb7m7qxl

https://dff.dk/forskningsprojekter?SearchableText=&b_size:int=0&&filed_method:list=all&instrument:list=4ksj78ghqk&period:list=f0yb7m7qxl

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 12/05/2021