Hvorfor kryptovaluta, du ikke kan spore, er kommet for at blive

Nyheder

De finansielle tilsynsmyndigheder forholder sig afventende til de decentraliserede og anonyme kryptovalutaer og lader dem udvikle sig, før de beslutter sig for, hvordan de vil regulere dem. Alligevel går de ud fra, at det i fremtiden på en eller anden måde vil være muligt at overvåge usædvanlige transaktioner forbundet med organiseret kriminalitet, finansiering af terror og hvidvask.

17/11/2020

Shutterstock
Foto: Shutterstock

Ny forskning fra Copenhagen Business School inden for databeskyttelse og decentralisering i kryptovalutamiljøet viser, at der udvikles kryptovalutaer, der kan være vanskelige at spore eller overvåge, og at den afventende tilgang ikke vil nytte på sigt. Forskningen er publiceret i tidsskriftet Journal of Information Technology.

“Hvis decentraliserede og anonyme kryptovalutaer vinder indpas i fremtiden i en grad, hvor de nemt kan veksles, uden at man behøver at konvertere til andre valutaer eller systemer, vil det ikke være helt så ligetil for tilsynsmyndighederne at efterregulere på området,” siger lektor Rob Gleasure fra Institut for Digitalisering ved Copenhagen Business School.

“Hvad de ikke indser, er, at dem, der har koderne, sætter dagsordenen. De lukker øjnene for kendsgerningerne,” tilføjer han.

Monero kryptovaluta
“Folk har tendens til at fokusere på de mindre kontroversielle systemer som fx Bitcoin, Ethereum, Hyperledger, mv., men vi undersøger dem, der udvikler potentielt undergravende valutaer,” siger medforfatter dr. Robin Renwick, som er forskningsanalytiker fra Applied Research and Innovation-teamet ved Trilateral Research.

Casestudiet handler specifikt om Monero, som anses for at være bannerfører inden for anonym kryptovaluta. Monero beskrives bl.a. som ’cypherpunks’; en slags aktivister, der går imod systemet ved hjælp af kryptografi og teknologi. Men brug af Monero er ifølge USA’s justitsministerium et tegn på mulig kriminel aktivitet.

Forskningen stiller skarpt på, hvordan brugere, udviklere, forskere i kryptografi, business architects og tilsynsmyndigheder forholder sig til databeskyttelse. “Dette projekt skiller sig specielt ud, fordi vi har haft god adgang til brugere og udviklere i et fællesskab, der normalt ikke forskes i,” siger Robin Renwick.

Databeskyttelse er en personlig ting
”Monero tror fuldt og fast på, at det simpelthen ikke er værd at give vores data væk som led i en digital transaktion. Deres argument er, at vi er blevet en del af det digitale finansielle system og har givet al vores data væk uden egentlig at give vores samtykke til det.

“Den måde, vi arbejder med finansiel kriminalitet på, bygger overvejende på sporing af vores transaktioner. Men ifølge Monero skal det nu være slut, da det aldrig har været fair. Så nu skal man finde en anden måde at opspore kriminalitet på,” siger lektor Rob Gleasure.

Forskningen viser, at selvom anonyme kryptovalutaer forbydes, vil det blive meget vanskeligt at håndhæve på tværs af områder, da valutaerne opererer decentralt. Her anbefaler forskerne tilsynsmyndigheder og efterforskere at planlægge efter et scenarie, hvor der i yderste konsekvens vil være transaktioner i fremtiden der ikke kan spores tilbage til en identitet.

Med Monero kan brugere sagtens holde sig inden for lovens rammer, mens Monero sikrer brugerens fulde anonymitet. Data kan så i sidste ende deles efter anmodning fra politiet eller andre tilsynsmyndigheder i stedet for den løbende overvågning af transaktioner.

“Hvis disse kryptofællesskaber har deres eget, separate finansielle system, som er umuligt at regulere, er det vigtigt at forstå dette og forstå det tidligt i forløbet. For så snart tilsynsmyndighederne accepterer dette vilkår, kan de udvikle nye metoder til at imødegå det,” konkluderer Rob Gleasure.

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 17/11/2020