Nutidens konsulent

Ny casebog om og til konsulenter redigeret af professorerne Larry Greiner, Thomas Olsson & Flemming Poulfelt

06/07/2004

En ny casebog om og til konsulenter samt studerende i konsulentmetieren har netop set dagens lys. Det drejer sig om

The Contemporary Consultant – Educating Today’s Consultants redigeret af professorerne Larry Greiner, Thomas Olsson & Flemming Poulfelt fra henholdsvis University of Southern California samt Copenhagen Business School.

Der er tale om en samling af spændende cases, som dækker seks områder nemlig, konsulentbranchen, en række serviceområder såsom strategi, HRM, IT og Operation Management, konsulentprojekter, konsulenten som forandringsformidler, ledelse af konsulentfirmaer samt konsulentarbejde i fremtiden.

Bogen er den første af sin natur med et specifikt konsulentperspektiv. Lederen af Tysklands største konsulentvirksomhed Roland Berger, Roland Berger Strategy Consultants Munich, udtaler: ”The Teaching Casebook for the Contemporary Consultant is a truly unique and easily readable. Numerous cases describe the consultant’s work in detail, thus creating awareness for real-life business situations and practical problem-solving. With this casebook Larry Greiner, Thomas Olsson and Flemming Poulfelt enrich the academic community in learning about the field of top management consulting.”

Til undervisningsformål foreligger der tillige en fuld Teachers Manual, som også indeholder et program for et konsulentkursus.

Bogen er udkommet på Thomson:South-Western i juni 2004. Casebogen er et fortrinligt supplement til bogen af Larry Greiner & Flemming Poulfelt:

Handbook of Management Consulting: The Contemporary Consultant – Insights from World Experts,

som udkom tidligere på året ligeledes fra Thomson:South-Western.

Sidst opdateret: Communications // 15/07/2004