Det sker på CBS i oktober

CBS inviterer i oktober til en række arrangementer. Mød mere end 65 virksomheder til CBS Career Fair 2016, og deltag i en konference om betydningen af den hastige udbredelse af digitalt entreprenørskab.

CBS Career Fair Fall 2016
Career Fair
Panama-papirerne: CBS-ekspert afslører, hvordan virksomheder som Mossack Fonseca arbejder
Brooke Harrington
Entrepreneurship and Digital Government – Perfect match or dead end?
Digital Government
Den amerikanske centralbanks rolle
Nordic Finance
5th ITEPE Conference – om udfordringerne ved globaliseringen
ITEPE
30/09/2016

CBS Career Fair Fall 2016
Søger du inspiration til din fremtidige karriere? Så deltag i Career Fair d. 5. og 6. oktober, hvor du har mulighed for at møde mere end 65 virksomheder og få inspiration til både studie og- fuldtidsjobs, praktikophold og graduate-stillinger. Dette års Career Fair er den største hidtil, og du kan møde virksomheder fra mange forskellige brancher. I løbet af de to dage vil en lang række både nationale og internationale virksomheder præsentere sig selv, samt hvad de kan tilbyde dig af spændende karrieremuligheder!

Tid og sted:
5. oktober 2016 - 10:00 – 6. oktober, 2016 - 16:00
Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg

Læs mere om arrangementet.

Panama-papirerne: CBS-ekspert afslører, hvordan virksomheder som Mossack Fonseca arbejder
Ved dette foredrag, som er eksklusivt for alumner, vil lektor Brooke Harrington diskutere hvordan internationale formueforvaltere arbejder. Lektor Brooke Harringtons forskning byder på et grundigt indblik i taktikkerne bag og mentaliteten i en ellers lukket profession, som styrer tankevækkende store pengestrømme rundt i verden. Alumner er velkomne til at medbringe en gæst.

Tid og sted:
5. oktober 2016 - 17:30-20:00
Råvarebygningen, Porcelænshaven 22, 2000 Frederiksberg

Læs mere om arrangementet.

Entrepreneurship and Digital Government – Perfect match or dead end?
Hvilken betydning har den hastige udbredelse af digitalt entreprenørskab? Til dette spændende arrangement vil Greg Godbout, der er tidligere administrerende direktør for ’US 18F program’, fortælle om, hvilken betydning Silicon Valley har for den amerikanske regering. Arrangementet arrangeres af ’Entrepreneurship Platform” og professor Kim Normann Andersen fra Institut for IT-ledelse.

Tid og sted:
5. oktober 2016 – 13:00-15:00
Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg.
SP213

Læs mere om arrangementet og tilmelding.

Den amerikanske centralbanks rolle
D. 10. oktober besøger David Zaring, der er lektor på Wharton University of Pennsylvania, CBS. Under seminaret ”The Foreign Relations Power of the Federal Reserve”, vil han give et indblik i, hvilken rolle USA’s centralbank spiller i spørgsmål om international økonomisk ret.

Tid og sted:
10. oktober 2016 – 16:30-18:00
Porcelænshaven 20, 24A/B, 26, 2000 Frederiksberg

Læs mere om arrangementet.

5th ITEPE Conference – om udfordringerne ved globaliseringen
Denne konference, der arrangeres af Department of Business and Politics, stiller skarpt på udfordringerne ved den stigende globalisering samt den øgede teknologiske udvikling. Fokus er særligt på skiftet fra ’government to governance’ eller ’turn to governance’, der fra 1970’erne til det nye årtusind betød omfattende strukturelle ændringer for europæiske nationer. Med afsæt i et historisk perspektiv, vil konferencen sætte spot på, hvilken aktuel betydning ’turn to governance’ har for europæiske stater og samfund.
 
Tid og sted:
20. oktober 2016 – 12:00 – 21. oktober 2016 – 16:00
Kilevej 14 A/B, 2000 Frederiksberg
Room: Ks.71

Læs mere om arrangementet.

Ph.d.-forsvar på CBS i oktober:
6. oktober - Luis Rafael Boscán Flores:
Essays on the Design of Contracts and Markets for Power System Flexibility

6.oktober - Andreas Philipp Distel:
Capabilities for Strategic Adaptation: Micro-Foundations, Organizational Conditions, and Performance Implications

7.oktober - Manya Jaura:
Capability development in an offshoring context: How, why and by whom

13. oktober – Denitsa Hazarbassanova:
The Internationalisation of Service Firms, The impact of value creation on the internationalisation strategy of firms.

Sidst opdateret: Communications // 17/12/2017