Forskningens Døgn: Blues og lederskab – skaberkraftig ledelse

Hvordan forløser lederen sine medarbejderes kreativitet? Bluesmusikere, filosoffer og ledelsesforskere inviterer til en aften på Jazzhouse, hvor svarene præsenteres gennem forskning og musik.

Mandag, 25 april, 2016 - 19:00 to 22:00

Munnspiller
Illustration: Jorid Sletterød

I anledning af videnskabsfestivalen Forskningens Døgn benytter CBS muligheden til at rette opmærksomheden på musik og lederskab.

Arrangementet ”Blues og lederskab – skaberkraftig ledelse ” løber af stablen den 25. april. Alle med interesse for lederskab, kreativitet og musik har mulighed for at få en helt særlig mandag aften på Jazzhouse med blueskoncert og ny forskning.

Blandt oplægsholderne er professor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Ole Fogh Kirkeby. Han understreger behovet for, at ledere lader sig inspirere af samspillet i et band i en tid, hvor der er stor efterspørgsel på kreativitet og innovation:

”I lyset af alle samfundsaktørers stigende fokus på innovation og borgerinddragelse bliver erfaringer med det musikalske ensemble centrale. Det gælder lige fra forståelse af nye krav til at kunne praktisere et indfølende lederskab,” siger ledelseseksperten og fremhæver dynamikken i et band, som er værd at gøre efter på en arbejdsplads:

”Samskabelse af musik giver tilfældet chancen, herunder improvisation, medlytten, foregribelse og forstærkelse af temaer og koncepter, variation, gennemførelse og fuldendelse. På Jazzhouse vil vi bruge den dybe relation til kræfterne i vores sind - som blues’en har - til at gøre dette memento hørbart og synligt.”

Arrangementet tager afsæt i bogen Blues og lederskab, From good to great, Skapende og skaperkraftig ledelse (2015). De to forfattere Dr. i filosofi Niels Arvid Sletterød og bluesmusiker Rune Myhren holder også oplæg, mens sidstenævnte, samme med fire rutinerede musikere fra Blues Jamboree, sætter lyd på ledelsesteorierne.

Tilmeld dig Blues og ledelse – skaberkraftig ledelse (der er et begrænset antal pladser).

For yderligere information kontakt prodekan for forskningsformidling Flemming Poulfelt på mail: fp.mpp@cbs.dk

Tid og sted:
25-04-2016 klokken 19:00-22:00
Jazzhouse
Niels Hemmingsens Gade 10
DK-1153 København K

Program:
19.00: Dørene åbner på Jazzhouse
20.00-20.05: Prodekan for forskningsformidling Flemming Poulfelt byder velkommen
20.00-20.30: Koncert ved Blues Jamboree
20.30-21.00: Dr. i filosofi Niels Arvid Sletterød og bluesmusiker Rune Myhren fortæller om hvorfor netop blues og lederskab og om bluesens særlige egenskaber (oplæg er på engelsk).
21.00-21-30: Koncert ved Blues Jamboree
21.30-21.50: Ole Fogh Kirkeby om kunst og lederskab generelt, og musik og lederskab specifikt
21.50-22.00: Digt og blues

Oplægsholdere

Ole Fogh Kirkeby er Dr. i filosof og professor ved Copenhagen Business School
Ole Fogh Kirkeby


Norske Niels Arvid Sletterød er Dr. i filosofi, bluesmusiker og har 30 års erfaring som forsker ved Trøndelag Forskning og Utvikling i Norge.
Portræt


Norske Rune Myhren har 25 års erfaring som bluesmusiker, er kultur- og organisationsudvikler og har erfaring med mellem- og topledelse i store og små virksomhed. Han har bl.a. været Country Manager for Nokia i Norge.
Rune


Musikere i bandet Blues Jamboree:
Svante Sjøblom - vokal/akustisk guitar
Peter Nande - vokal/harmonika/percussion
Paul Banks - vokal/akustisk guitar
Rune Myhren - vokal/harmonika/percussion
Troels Jensen - vokal/piano

Sidst opdateret: Communications // 17/12/2017