Ledere vil ikke tale om skyld

(Copyright © Gajus)

Af Claus Rosenkrantz Hansen, CBS Library

”Det er måske nok mit ansvar, men det er ikke min skyld”. Lignende udtalelser kan man se nutidige ledere komme med i både politiske og private sammenhænge. Men er sådanne udtalelser holdbare? Det mener lektor på CBS Camilla Sløk ikke. Det konkluderer hun i bogen Blod, sved og tårer – om ansvar og skyld i ledelse.

Gennem en række interviews med danske ledere har hun erfaret, at ledere gerne påtager sig et ansvar, men de er anderledes tilbageholdende, når noget er gået galt, og skylden skal fordeles. Men som leder kan man ikke operere med ansvar uden skyld. Det giver ikke mening – en leder skal kunne håndtere skyld.

”Jeg mener, at ansvar og skyld hænger uløseligt sammen, og at man som leder ikke slipper uden om at forholde sig til skyld. Det, man skal huske på, er, at det offentlige rum ikke skiller ansvar og skyld ad på samme måde. Her er man optaget af placering af skyld, og med det følger, at man som leder med ansvar altid løber en risiko for at få skylden. Ledere vil af og til opleve, at de får skylden for noget, også selvom de ikke har gjort noget galt personligt, men det er altså det, der følger med ansvaret som leder,” siger Camilla Sløk.

Hun mener, at den erkendelse er mere eller mindre fraværende i dagens ledelsesteori, men at den nødvendigvis må spille en større rolle i (ud)dannelsen af ledere, fordi man som leder ”let får snavs på fingrene, og det er derfor vigtigt at have sin etik og værdier klart for øje.”

Skyld ses som noget privat
En af årsagerne til ledernes afstandstagen til det her med skyld skal findes i det moderne arbejdsliv. For den moderne leder er grænserne mellem arbejde og person gradvis blevet udvisket – det er det, som i bogen kaldes ”inderliggørelsen af arbejdslivet”.

Går noget galt på arbejdspladsen, og er man ansvarlig som leder, er det derfor ikke længere kun ens lederrolle, der må tage skylden på sig. Også ens person står for skud, og netop det er ifølge Camilla Sløk medvirkende til, at skyld er blevet vanskeligt at håndtere for ledere i vores kultur.

”I ledelseslitteraturen er forholdet mellem det personlige lederskab, og det ’beskidte’ job, der nogle gange hører med til lederjobbet, mildest talt uklart. Den fortsatte vekslen imellem det professionelle, det personlige og det private er formentlig årsagen til, at moderne ledere ikke vil tale om skyld. Skyld anses som noget privat,” forklarer Camilla Sløk.

”Skyld er et stort ord”
Desuden er der det ved skyld, at det er et teologisk begreb. Skyld i teologisk forstand betyder, at man som skyldig er dømt til fortabelse, og selvom religionens dogmatik ifølge fx Peter Gundelachs undersøgelser af danskernes værdier ikke længere spiller en væsentlig rolle, så er det stadig det religiøse sprog, vi bruger, når vi i det daglige taler om skyld og tilgivelse.

Det hænger formentlig sammen med, at skyld har en social funktion. Skyld er med til at definere alvoren af ansvaret, og de konsekvenser, som er resultatet af, at folk ikke tager ansvar.

Så når en af de interviewede i Camilla Sløks bog siger, at ”skyld er et stort ord”, så er det fordi, at det religiøse stadig ligger og svæver som en sproglig referenceramme, når vi diskuterer hverdagens problemer.

”Den religiøse referenceramme er også en forklaring på, at ledere helst undgår at tale om skyld – også selvom det religiøse stort set er fraværende hos det moderne menneske,” siger Camilla Sløk.

Håndtering af skyld er en del af ledelsesopgaven
Uanset hvad, står ledernes manglende vilje til at tale om skyld i kontrast til det omgivende samfund, hvor ansvar og skyld hænger sammen. Det modsætningsforhold bidrager til at forklare, hvorfor det giver anstød til kollektiv forargelse, når ledere trods prestige og høje lønninger virker afvisende i forhold til at forholde sig til et skyldsspørgsmål.

Som samfund er vi derimod optagede af at finde den eller de skyldige, når vi føler os forurettede. Hvis skylden ikke bliver fordelt, skubber det til noget grundlæggende i selve samfundet. I bogen formulerer Camilla Sløk det sådan her:

”Ansvar uden skyld bliver tomt, hvis det ikke involverer en dom over, hvad der rigtigt, og hvad der er forkert adfærd.”

Derfor er det svært at finde en vej udenom for samtidens ledere. Skyld er en uundgåelig del af det at tage ansvar, og som leder vil man blive konfronteret med skyld på et eller andet tidspunkt. Derfor er et af Camilla Sløks mest fremtrædende budskaber i bogen at opfordre til, at ledere bliver klædt på til at håndtere skyld som bagsiden af ansvaret og ledelsesopgaven.