Rekordmange vil læse GLOBE

40 ansøgninger til eliteuddannelsen GLOBE, som er et udvekslingsprogram, der spænder over tre kontinenter

08/06/2010

40 højt kvalificerede ansøgninger til eliteuddannelsen GLOBE

Da det kun er muligt for at søge om optagelse, hvis man er bachelorstuderende i International Business (IB), svarer dette tal til næsten 40 % af alle potentielle kandidater.

De bedste af de bedste

Hvor universiteterne i Hong Kong og USA lader et bredere udsnit af de studerende søge om optagelse, er det på CBS kun IB-studerende, der kan søge om optagelse på GLOBE.

- Det er en unik mulighed for de meget ambitiøse HA-IB-studerende, og det er vores mål at sikre, at det er de mest motiverede og bedst kvalificerede studerende, som går videre, siger Martin Jes Iversen, studieleder på GLOBE.

- På grund af de mange ansøgninger i år mener jeg, at vi har formået at udvælge et hold med en meget stærk profil. Vi er meget glade for udfaldet.

Et program – tre kontinenter

I efteråret 2010 skal det femte GLOBE-hold mødes for første gang i København, hvorfra de skal starte deres 1½ år lange rejse sammen som deltagere i en intensiv case competition, der er udviklet i samarbejde med en stor dansk, multinationalt virksomhed. I forårssemestret rykker holdet til Hong Kong, hvor de skal studere på Chinese University of Hong Kong i ét semester.

I sommerferien får alle de studerende mulighed for at gennemføre et praktikophold i Asien, Europa eller USA. Virksomheder som Carlsberg, Novo Nordisk og ISS har tidligere været blandt praktikstederne. GLOBE-programmet afsluttes ved University of Carolina i løbet af efterårssemestret.

Hvad er GLOBE?

Global Learning Opportunities in Business Education (GLOBE) er en elitebacheloruddannelse, som er blevet lanceret i et samarbejde mellem CBS, Chinese University of Hong Kong og Universiry of North Carolina in 2007. Hvert år vælger partnerne deres 15 bedste business-studerende, som tilsammen skal udgøre det højt profilerede GLOBE-hold. I en periode på 18 måneder skal disse 45 studerende studere, arbejde og bo sammen på tre forskellige kontinenter.

Se cbs.dk/globe for at lære mere om programmet, eller kontakt studieleder Martin Jes Iversen.

Sidst opdateret: Communications // 09/06/2010