Hvem skal sidde i Det Hvide Hus de næste 4 år?

CNN og CBS er gået sammen i aktuelt seminar

23/09/2004

I november afgør amerikanerne, hvem der kommer til at sidde i Det Hvide Hus de næste 4 år. Den 29. september 2004 sætter seminar mellem CNN og CBS fokus på de historiske, økonomiske, moralske og mediemæssige aspekter af valget.

Med et panel bestående af Daniel Pope (USA), Edward Ashbee, (CBS), Kim Nørgaard (CNN) og Niels Bjerre-Poulsen (CBS) - og med Martin Krasnik (Deadline DR2) som ordstyrer sættes en tyk streg under både aktualitet, faglighed og skarpsindighed. Og ikke mindst under begyndelsen på et samarbejde mellem CNN og CBS, der vil føre flere arrangementer med sig hen ad vejen:

"Vi ser CBS som en bra samarbetspartner för att nå en yngre målgrupp som vi anser är viktig för CNN. CBS har flera internationella kontakter och deltar i ett stort antal internationella projekt och det var det vi var ute efter. Det är första gången vi samarbetar och vi gläder oss till det", siger Lidija Ilic, Marketing- and Communication Manager, CNN, Nordic Region.

"Med en samarbejdspartner som CNN føjer CBS endnu et aspekt til sine internationale ambitioner. CNN repræsenterer både kvalitet, dybde, aktualitet og tyngde i den internationale og globale vægtklasse - mål og dyder, som CBS deler og arbejder hen imod", siger Kommunikationschef Anders Monrad Rendorff.

Seminaret finder sted
29. september kl. 14-16:30 i 2.16 på Copenhagen Business School, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg

Entréen er gratis, og alle er velkomne.

Mere information i arrangementskalenderen

Sidst opdateret: Communications // 29/09/2004