Center for politik

Nyt center skal møde udfordringerne i samspillet mellem business og politics

08/09/2004

Udfylder tomheden

Samfundet vil i de kommende år møde udfordringer i samspillet mellem business og politics - udfordringer, som den samfundsvidenskabelig forskning i Danmark indtil i dag ikke i tilstrækkelig grad har fokuseret på. En stor del af den eksisterende danske samfundsvidenskabelige forskning er nationalt orienteret med det resultat, at betydningen af nationale forskelle i den institutionelle udvikling - forskelle, der udgør grundlaget for den institutionelle konkurrenceevne - ikke er blevet belyst.

Dette vil det ambitiøst anlagt Center for Business and Politics med Ove K. Pedersen som forskningsdirektør og professor i komparativ politisk økonomi, professor John L. Campbell, som professor i politisk økonomi og professor Anker Brink Lund, som professor i medieledelse i spidsen råde bod på.

Faglig profil

Centerets forskningsområder vil favne bredt indenfor politologi, økonomi, sociologi, ledelse og journalistik. Afgrænsningen af det forskningsmæssige felt vil ske på baggrund af en prioritering af forskningsprojekter, der befinder sig indenfor områderne

medier, offentlig-privat samarbejde, arbejdsmarked, europæisk og global markedsdannelse samt international politisk økonomi.

Centeret vil samarbejde med forskningscentre rundt i verdenen og vil løbende hente inspiration i sit internationalt sammensatte advisory board bestående af 9 medlemmer rektrutteret blandt udvalgte forskere fra førende universiteter i Europa og Nordamerika, samt fra den danske offentlige sektor, industrien, den finansielle sektor samt medieverdenen.

Forskningsaktiviteter

Centeret vil iværksætte en række forskellige forskningsaktiviteter. På skift holdes der hver måned seminarier inden for State and Economy og Media and Society . Derudover planlægges Work-in-Progress seminarer, seminarer for ledere fra private og politiske organisationer samt medieindustrien. Derudover planlægges en række danske og internationale forskningskonferencer. Alle aktiviteter på centeret vil være åbne for forskere og ældre studerende samt efter invitation.

Et center med international profil

Centerets internationale profil er fagligt og geografisk funderet. En række førende udenlandske forskningsinstitutioner Dartmouth College i New Hampshire, USA og McGill University i Montreal, Canada vil være centerets centrale samarbejdspartnere sammen med universiteter og forskningscentre i Europa. En række førende forskere fra Europa, Nordamerika og Australien vil i kortere og længere perioder være tilknyttet centeret, ligesom 25 europæiske og amerikanske forskere permanent vil være tilknyttet centeret som adjungerede professorer eller gæsteprofessorer.

Centeret er normeret med 9 fastansatte personer heraf 7 professorer og 2 sekretariatsmedarbejdere, der tiltræder i efterår/vinteren 2004. Til centeret tilknyttes desuden en række forskere fra danske og skandinaviske universiteter som 'affiliated researchers'. Herudover vil 25 adjungerede professorer, et antal visiting professorer, post.docs. og ph.d.-studerende være tilknyttet centeret.

Centeret har til huse i en nyindrettet villa på Steen Blichers Vej, som ligger i tilknytning til CBS' nye lokaler i Porcelænshaven (Royal Copenhagen).

Sidst opdateret: Communications // 22/09/2004