Entreprenørånden stimuleres på universitetet

Nyheder

Det er en myte, at man skal droppe ud af sin uddannelse for at blive en stor iværksætter. Langt de fleste studerende, der ønsker at blive iværksættere, vil have bedst af at bruge den viden, som et universitet stiller til rådighed, siger rektor Per Holten-Andersen i et debatindlæg

29/05/2013

Når vi som universiteter tilbyder at bidrage til entreprenør- og iværksætteraktiviteterne bliver vi desværre ikke sjældent mødt med den holdning, at entreprenørånden nærmest er et medfødt karaktertræk, og at vi med vores ”undervisningsmaskiner” systematisk undergraver denne iboende originale og kreative kraft.

Som dokumentation henvises til, at mange store iværksættere inden for it-området er droppet ud af deres studier for at starte deres virksomheder. Desværre er det de allerfærreste, der lykkes som iværksættere uden uddannelse. Bill Gates var faktisk rigtig godt ”skolet”, da han efter tre år droppede ud fra Harvard, og Googles stiftere var såmænd ph.d.-studerende fra et andet topuniversitet, nemlig Stanford. Et af de få fuldstændig entydige resultater af forskningen i iværksætteri er således også, at uddannelse bidrager til øget overlevelse og vækst for iværksættervirksomheder. Forskningen giver heller ikke belæg for den påstand, at entreprenørånden er medfødt og ikke kan tillæres. I et endnu ikke publiceret studie fra Stockholm Universitet og Amsterdam Universitet om betydningen af arv og miljø for iværksætteri vises det på baggrund af helt unikke empiriske oplysninger om tvillinger, at miljø betyder dobbelt så meget som arv for iværksætteraktiviteter.

Vores skole- og uddannelsessystem har – eller måske rettere kan derfor få - en afgørende rolle for samfundets entreprenørkraft. På den ene side skal grundfagligheden til stadighed styrkes, både gennem et generelt højere uddannelsesniveau for alle og en dybere faglighed i alle uddannelser. Og på den anden side skal uddannelserne anspore til og udvikle de gener for entreprenørskab, som de fleste af os trods alt har.

Denne udfordring har vi på CBS taget op på mange måder. Helt overordnet prøver vi i vores undervisning både at sikre grundfagligheden og udfordre vores studerende til at være kritiske over for uddannelsen og til at finde kreative anvendelser af den. Konkret er entreprenørskab og innovation i mange forskellige varianter som valgfag en del af uddannelserne både på kandidatniveau og på bachelorniveau. Bag fire ud af ti forskningspublikationer om entreprenørskab fra danske universiteter  står en CBS-forsker, så vi har som universitet god mulighed for at give overblik, sparring og specialisering i emnet.

Når studerende får den gode forretningsidé, tilbyder studentervæksthuset, Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE), mulighed for at afprøve idéerne. Her får de coaching, kontor og netværk. Formålet er at give vores studerende det ”reality check”, som både kan inspirere dem i deres studier, og som kan forhindre dem i at begå de mest basale fejl, når de på et tidspunkt som færdiguddannede kaster sig ud i opstartsaktiviteter. Studerende har med hjælp fra CSE etableret talrige virksomheder, som klarer sig godt, og har gjort sig bemærket i offentligheden blandt andet GreenGo, som sælger solceller, og Abeo, som sælger en superlet og miljøvenlig cement og netop er nomineret til en pris som Europas bedste spinout- virksomhed fra en forskningsinstitution. Bag prisen Academic Enterprise Award står blandt andre de to business schools INSEAD og ESADE.

Ikke nok med, at uddannelse er vigtig, erfaringen (og forskningen) viser nu også, at opstart i teams er blevet langt hyppigere end tidligere. CBS har gennem Copenhagen Innovation and Entrepreneurship Lab (CIEL) sammen med Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet skabt et mødested for studerende. Vi gennemfører fælles undervisningsaktiviteter i emner, der optager både de studerende, vores forskere og virksomheder og organisationer omkring os. Det drejer sig fx om bæredygtig byudvikling og innovation i byer inden for grøn energi, transport, smart byggeri, forurening, affaldshåndtering, fødevarer, sundhed og it. I disse forløb bliver de studerende involveret i løsningen af reelle udfordringer, og de bliver samtidig trænet i at arbejde sammen på tværs af de dybe specialiseringer, som vi giver vores studerende på de tre universiteters uddannelser.

Den enkelte studerendes chance for at overleve som entreprenør øges væsentligt, når opstarten bygger på en ny innovation. Og denne innovation fremmes af det flerfaglige, for eksempel når en ingeniørstuderende, som har specialiseret sig i smart grids eller solenergi, mødes med studerende fra life science, som fokuserer på 3. generations biobrændsel og matches med en studerende fra CBS, som kan bygge en forretning op omkring en rentabel idé. Studentervæksthuse, tværfaglighed, grundfaglighed, fagspecialisering og entreprenørskab som en tilvalgt specialisering er komponenter, som  styrker Danmarks konkurrenceevne gennem uddannelse.

For flere oplysninger kontakt specialkonsulent Anders Jonas Rønn Pedersen ajp.ls@cbs.dk eller presserådgiver Mikael Koldby mk.ea@cbs.dk.

Rektor Per Holten-Andersens synspunkt er også bragt på altinget.dk/forskning&innovation

Sidst opdateret: Communications // 29/05/2013