Nobelpristager Lars Peter Hansen taler på FRIC’15 konferencen

Den tredje internationale FRIC konference finder sted 24.-25. August 2015 på Copenhagen Business School og i år vil nobelpristager Prof. Lars Peter Hansen være at finde blandt talerne

18/08/2015

FRIC Center for Financial Frictions afholder sin tredje internationale konference om finansielle friktioner, FRIC’15: Conference on Efficiently Inefficient Markets den 24.-25. august, 2015. I år vil konferencen byde på følgende keynotes: Darrell Duffie, Stanford University, Professor Lars Peter Hansen, University of Chicago og nobelpristager, Arvind Krishnamurthy, Graduate School of Business, Stanford University og Robert F. Stambaugh, Wharton School of the University of Pennsylvania.

Udover disse prominente navne, kan FRIC’15 deltagerne se frem til at høre andre internationalt anerkendte talere, som vil præsentere deres seneste forskning indenfor porteføljeforvaltning og markedsefficiens.

”FRIC’15 konferencen lover til at blive en virkelig spændende udveksling af nogle af de nyeste og vigtigste ideer indenfor finansiering. Talerrækken er imponerende og illustrerer hvordan vores center er blevet et globalt brændpunkt indenfor finansiering”, siger en af organisatorerne, Prof. Lasse Heje Pedersen.

”Dette er vores tredje konference i serien og snebolden ruller. Vi er meget glade for talernes og deltagernes entusiasme, og vi er meget optimistiske om FRIC’16 også!”, konkluderer FRIC centerleder, Prof. David Lando.

 

Om FRIC’15
FRIC’15: Conference on Efficiently Inefficient Markets er den tredje af slagsen og finder sted 24.-25. august 2015 på Copenhagen Business School. Se mere på www.fricconference.cbs.dk

Lars Peter Hansen er en ‘David Rockefeller Distinguished Service Professor’ på University of Chicago og i 2013 modtog han Bank of Sweden Prize in Economic Sciences in Honor of the Memory of Alfred Nobel for hans grundlæggende forskning indenfor økonometri.

Sidst opdateret: Center for Financial Frictions // 11/07/2023