Marie-Louise Holle, Vishv Priya Kohli og Kim Østergaard har bidraget med adskillige kapitler i ny bog om Persondata og Forskning (gennem Jurfast-projektet)


.
10/02/2022

Professor Kim Østergaard, lektor Marie-Louise Holle og adjunkt Vishv Priya Kohli fra CBS LAW har alle bidraget med kapitler til den nyudgivne bog 'Persondata og Forskning', udgivet v. Djøf forlag og under redaktion af lektor Kent Kristensen fra Juridisk Institut på Syddansk Universitet - University of Southern Denmark.

 
Specifikt har de bidraget med kapitlerne:
  • (18) 'Arkivering og pligtaflevering af forskningsdata' af Marie-Louise Holle
  • (20) 'Forskningssamarbejder og databehandleraftaler' af Kent Kristensen, Charlotte Bagger Tranberg (ph.d. og ekspert indenfor persondataret og digitalisering) og Kim Østergaard
  • (24) 'Udveksling af data med udenlandske aktører' af Vishv Priya Kohli, Marie-Louise Holle og Kim Østergaard
  • (32) 'Bøder og erstatningsansvar' af Marie-Louise Holle, Vishv Priya Kohli og Kim Østergaard

 

Bogen omhandler særligt dansk persondataret og forskning, og er blevet udgivet i forbindelse med JURFAST Projektet, som er støttet af Lundbeckfonden. Jurfast er et tværfagligt forskningsprojekt i samarbejde mellem Syddansk Universitet (SDU), Aalborg Universitet (AAU), Aarhus Universitet (AU), Copenhagen Business School (CBS), Københavns Universitet (KU) og Odense Universitetshospital (OUH) og har til formål er at afdække de juridiske rammer for brug af sundhedsdata til forskning (https://jurfast.dk/).
 
Selve bogen kan købes gennem Djøf her: https://lnkd.in/gg8jHgPe.

 

Sidst opdateret: CBS LAW // 10/02/2022