Debatmøde om »Eksperimentarier og Laboratorier«

I samarbejde med CBS og tidsskriftet Økonomistyring & Informatik har vi hermed fornøjelsen at indbyde til sæsonens andet debatmøde på CBS. Temaet er denne gang:

»Eksperimentarier og Laboratorier til at mobilisere ledelsesmæssig fornyelse – Erfaringer fra praksis«?

Vi står på mange punkter i et vadested mellem det stabile, strukturerede og forudsigelige industrisamfund og det dynamiske, postmoderne og kaotiske viden- og oplevelsessamfund (eller hvad vi nu kan lide at kalde det). Vi står overfor et globalt udfordret og mangfoldigt samfund, hvor værdier, sammenhængskraft og ressourcer udfordres fra flere sider. Vi har endnu ikke ledelsesmæssigt fundet ud af, hvad dette paradigmeskifte vil indebære. Nogle holder på, at svaret på den øgede uklarhed og kompleksitet må være tættere styring og klarere strukturer. Andre mener, at den større dynamik og uforudsigelighed skal mødes med mere opsøgende, fleksible og intuitive ledelsesformer, der netop forholder sig til manglen på klare autoriteter, holdepunkter og videngrundlag.

Dette udfordrer under alle omstændigheder vore forestillinger om, hvad ledelse og styring kan være. Og derfor har vi behov for en afklarende debat og udforskning af, hvad forskellige problemtilgange, ressourceopfattelser og menneskesyn kan føre til.

En måde at skabe ledelsesfornyelse på er at lave forsøg. Det handler om at udvikle åbne rum for refleksion, læring, samspil og handling, dvs. at udfordre strukturer, vaner og nor-mer, som ofte begrænser organisationers refleksion over og tilpasning til virkeligheden. Rundt omkring i vort samfund har virksomheder – offentlige som private – arbejdet med pionerprojekter, grænseoverskridende samarbejdsforsøg, pilotprojekter, prototyping etc., hvorigennem man har udforsket og udprøvet nye innovations- og samspilsformer. Som betegnelse for disse forsøgsprocesser kender de fleste brugerdreven og åben innovation, tænketanke, fristyrelser, social engineering, ekspertudvalg, debatfora etc. Vi har udforsket nogle af disse udviklingsformer, som i tilgang, indhold og form ofte er forskellige, f.eks. hvad angår udsyn, flerstemmighed, varighed, strukturering, arbejdsformer, bemanding etc. På debatmødet vil vi drøfte, hvorfor og hvordan denne forsøgsvirksomhed kan være relevant for fremtidens udvikling af fremtidens refleksions-, innovations- og ledelseskraft i praksis. Et af de store spørgsmål er, om denne forsøgsvirksomhed skal mobilisere harmoni og samarbejde eller snarere modsat skal se konflikter, kulturopbrud og kaos som drivkraften for forandring. Et andet aspekt er, hvad disse forsøg har som ambitioner, og hvad skal og kan føre til af resultater.

Nogle af de ting, vi vil diskutere på mødet, er følgende:

• Hvad er egentlig laboratorier som organisations- og samarbejdsform?

• Er det en særlig form for projektarbejde, dialogmetode, arbejdspladsdemokrati, viden-netværk, rundkredspædagogik, lederuddannelse, matrixorganisation, kulturformidling, motivationsskaber, fremtidsværksted, kreativitetsmaskine, blød ledelsesteknologi, alter-nativ præstationsledelse, virtuel idégenerator, lederskabserstatning, et oprør mod syste-met eller hvad?

• Hvorfor kan det eksperimentelle mobilisere alternative innovative kræfter, som f.eks. hierarki, bureaukrati og netværk tilsyneladende har svært ved?

• Hvorfor er laboratorier og eksperimentarier blevet mere moderne i de sidste 5-10 år?

• Hvad synes at være succeskriteriet for det gode forsøgsforløb? Er det den opnåede sty-ringseffekt, det forbedrede arbejdsmiljø, det tættere tværorganisatoriske samarbejde, den gensidige tillid, det rigere ledelsessprog, ledernes fremsynethed, det nuancerede strate-giske udsyn, den frigjorte organisatoriske innovationskraft, forsøgets blivende sociale effekt, den fortsatte akkumulering af social kapital etc.?

• Hvilke krav stiller eksperimenter til ledelses- og medarbejdernes indsigt og kompetencer?

• Udgør eksperimentarier og laboratorier et magttomt rum eller er magten blot skjult bag retorikken og legen?

• Hvem bliver vindere og tabere ved at deltage i eksperimentelle processer? Ledelsen, forvalterne, fagfolkene, de menige, producenterne, kunderne og de, som ikke blev invi-teret med?

• Hvilke tendenser og trends synes at præge de eksperimentelle arbejdsformer?

• Hvorvidt skal vi og hvordan kan vi opgøre effekterne af de forskellige typer af forsøgs-virksomhed?

• Hvilke paradokser og dilemmaer er knyttet til eksperimentelle samarbejdsformer? Kan høje ambitioner og store forventninger være til skade for de opnåede reelle effekter? Vil top-ledelsens involvering, opbakning og krav til processen kunne være en hæmsko for proces-sens intensitet, progression og udbredelse? Kan vi reparere på disse ledelsesproblemer?

• Kan deltagernes sociale integration, sammenhold og de skabte kollektive normer over tid begrænse fællesskabets udsyn, refleksion, frihed, kritiske sans og handlekraft?

• I hvilken grad er det muligt for topledelsen at mobilisere og styrke processens fremdrift og innovationskraft uden at ødelægge aktørernes kreative frihed, integritet, entusiasme og samspillets magi?

• Etc. etc.

Vi har til debatten inviteret tre kompetente aktører, der på forskellig vis har studeret, prak-tiseret og medvirket i laboratorier som proceskonsulenter, iscenesættere og kritiske observatører:

Dorthe Staunæs, der er ph.d. og professor i psy-ledelse ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på DPU, Aarhus Universitet. Hun har skrevet en række videnskabelige artikler, bøger og rapporter om bl.a. affektiv ledelse af uddannelsesorganisationer og om køn, inter-sektionalitet og diversitet i uddannelsesorganisationer. Hun er på vej til at publicere en antologi med arbejdstitlen »Laboratorier og eksperimenter. Post-positivistiske metoder til at fremdrive det potentielle.«

Mie Plotnikof, der er cand.mag. i pædagogik og ph.d.-stipendiat på CVL/CBS. Hun har som forsker tæt på praksis deltaget og forsket i tværorganisatoriske dialogprocesser og stu-deret deres ledelsesmæssige effekt i en række kommunale laboratorier indenfor børn- og ungeområdet.

Mads Ole Dall, der er cand.mag. i samfundsfag og idéhistorie og partner i Perspektivgruppen. Han er en erfaren proces- og teamudvikler og har stået for en lang række interaktive ledelsesforsøg. Han har bl.a. skrevet bogen »Frisættende ledelse«, som nytænker lederskab og styring på helt nye måder.

Mødet ledes af professor Preben Melander CVL/CBS.

Debatmødet afholdes:

Tid:    Mandag d. 28. januar 2013 kl. 16.30-ca. 19.30

Sted:  Copenhagen Business School, bygning »Kilen«, Kilevej 14 A/B, 2000 Frederiksberg. Mødelok. Ks43.

Mødelokalet ligger i stuen (adgang via hovedindgangen og så til højre). Der er gode parkeringsforhold. Kør ind på Handelshøjskolens campus fra Nyelandsvej ad P. Andersens Vej og følg parkeringsarealet ned langs Solbjerg Plads-bygningen ned mod Ndr. Fasanvej. Du kan parkere gratis tæt på bygningen, hvis du kommer i god tid. Metrostation »Fasanvej« ligger også tæt ved.

Efter den faglige debat vil der være uformelt socialt samvær i vestibulen. Her vil blive serveret en let anretning med øl og vand og efterfølgende kaffebord. Prisen for deltagelse udgør kr. 500,00 inkl. moms pr. deltager.

Tilmelding kan ske ved at kontakte DJØF’s Forlag via e-mail: forlag@djoef.dk

Tilmeldingsfristen er torsdag den 24. januar 2013.