Videnskabsfond støtter CBS forskning

- Økonomisk støtte fra den Nationale Videnskabsfond i USA til projektet, Knowledge Regimes and Comparative Political Economy.

14/07/2008

Professor John Campbell fra Dartmouth-universitetet i USA, gæsteprofessor ved CBS og professor Ove K. Pedersen, CBS opnåede i midten af juni 117.504 amerikanske dollars (ca. 580.000 danske kr.) i økonomisk støtte fra en af de institutioner i verden inden for forskningsstøtte, der donerer de største beløb til forskning: Den Nationale Videnskabsfond i USA (National Science Foundation).

Et endnu ukendt forskningsområde

Man ved meget lidt om, hvordan de politiske ideer, som politikere, offentlige bureaukrater, interessegrupper og andre skændes om, bliver genereret i demokratiske samfund.

Projektet,
Knowledge Regimes and Comparative Political Economy, undersøger denne proces og besvarer flere relaterede spørgsmål: Hvordan er de politiske forskningsorganisationer (f.eks. tænketanke), der udvikler disse ideer, organiseret i forskellige lande? Hvordan opererer de, og hvordan forsøger de at påvirke deres respektive landes politik? Hvordan har de ændret sig siden slutningen af 1980’erne? Er de blevet mere eller mindre lig hinanden gennem årene?

Der vil blive givet svar på disse spørgsmål gennem en analyse af dybdegående interviews og dokumenter indhentet fra et udvalg af disse organisationer i fire lande: Danmark, Frankrig, Tyskland og USA.

En mulighed for enestående resultater og indflydelse

Således vil forskningsprojektet også afprøve to vigtige teorier om organisatoriske og institutionelle forandringer, der har optaget samfundsforskere i årevis.

Den ene af teorierne foreslår, at organisationer inden for et specifikt felt ofte nærmer sig hinanden gennem årene om en fælles fremgangsmåde. Den anden teori foreslår, at dette ikke er tilfældet, og at organisationerne normalt bibeholder deres unikhed, selv når de forandrer sig.

De to teorier er næsten aldrig blevet afprøvet med kvalitative data. Projektet giver således en enestående mulighed for at fastslå, i hvilken grad organisationerne har nærmet sig hinanden gennem årene, samtidig med at det klarlægger hvilke mekanismer, der er involveret.

Forskningsprojektet vil derfor have indflydelse på flere områder. For det første vil det hjælpe os til at få en bedre forståelse for, hvordan organisatoriske og institutionelle forandringer sker. For det andet vil det hjælpe politiske forskningsorganisationer til at få en bedre forståelse for, hvordan deres fremgangsmåde er lig andre organisationers i deres hjemland og i udlandet. Endelig vil projektet give et indblik i en vigtig men meget overset del af en demokratisk beslutningstagning – den proces, der ligger bag den indledende generering af nye politiske ideer.

For en uddybning af projektets danske perspektiver, kontakt professor Ove K. Pedersen.

Sidst opdateret: Communications // 14/07/2008