Det er svært at være intelligent uden forståelse

Det er svært at være intelligent uden forståelse

Computeren integreres mere og mere i vores arbejde og fritid til trods for, at de fungerer på basis af en slags intelligens, der opererer uden forståelse. Det skaber store problemer med implementeringen af computere i menneskelige menings- og arbejdsfællesskaber, mener lektor, ph.d. Søren Brier, der er tidligere redaktør af Paradigma og medlem af Akademiet for Anvendt Filosofi.

Søren Brier diagnosticerer i sin doktordisputats ”Cybersemiotics – Why information is not enough!” problemer i samspillet mellem mennesket og computeren som udtryk for to meget forskellige tilgange til viden og rationalitet, som synes svært forenelige. For at komme dybere i den videnskabelige forståelse af kognition, intelligens og kommunikation mellem menneske, maskine og organisationer udvikler han

Cybersemiotics.

Cybersemiotics er en fælles forståelsesramme for teknologi- og informationsvidenskaben på den ene side (via kybernetik) og menneskets komplekse viden om sprog, meningsdannelse, kommunikation og læring på den anden side (via semiotik). Cybernetics + semiotics = Cybersemiotics.

Information er ikke tilstrækkeligt

”Menneskets dyriske krop og mentale verden er en forudsætning for vores evne til at forstå tegn og begreber – en evne computeren ikke har, da den ikke kan etablere mellemmenneskelige relationer og operere med magt, følelser og menneskelig forståelse. Ikke desto mindre bliver den paradoksalt nok i stadig højere grad integreret i både arbejde og fritid. Men uden krop og psykens drift mod erkendelse og forståelse, er robotter og informationssystemer ikke tilstrækkeligt intelligente kommunikationspartnere i menneskelige fællesskaber, og det skaber store problemer for implementeringen af computere”, siger lektor, ph.d. Søren Brier.

Intelligens kræver forståelse

Det er svært at være intelligent uden forståelse – kunstig intelligens bliver derfor en meget begrænset form for intelligens. I sit arbejde bruger Brier mest dokumentsøgningssystemer som eksempler på computerens sproglige forståelsesbegrænsninger. Udviklingen af elektroniske patientjournaler på sygehuse er et aktuelt eksempel, hvor Søren Briers teoridannelse vil kunne medvirke til forståelsen af samspillet mellem mennesker i arbejdsfællesskaber og den informationsteknologi, der indsættes som arbejdsredskab. Udfordringen her er ikke mindst at forstå og omsætte de menneskelige relationer, samarbejds- og forståelsesformer, der udgør det netværk af betydninger, som det elektroniske system skal understøtte og fremme produktiviteten af.

Konklusionen i Briers doktordisputats er, at der skal opstilles transfaglige begrebsramme, hvis indsigten i området mellem mennesker, computer, organisation, intelligens og kommunikation skal øges.

Cybersemiotics forsøger at lave en sådan fælles spillebane ved at kombinere de nyeste udvikler i systemteori og semiotik (N. Luhmann og C. S. Peirces teorier) til en ny forståelse af videnskabernes grundlag, der gøre dem mere sammenstemmende uden at reducere den ene til den anden, og uden at gøre videnskab og religion til fjender.

Cybersemiotics er allerede optaget som selvstændigt forskningsområde i flere internationale leksika og håndbøger og baserer sig på mere end 50 internationale forskningsartikler. Søren Brier, der redigerer Cybernetics & Human Knowing sammen med flere professorer fra CBS, er aktuel med anden udgave af sin sjette bog "Informationsvidenskabsteori, der udkom 1. feb 2006 på forlaget Samfundslitteratur.

Søren Brier forsvarer sin doktordisputats om Cybersemiotics 6. marts, 13:00 - 16:00 på CBS, Solbjerg Plads 3, Tuborg Auditoriet 2.02. Doktorafhandlingen kan erhverves ved kontakt til Søren Brier - og på CBS' bibliotek.