Karrieremor, drop den dårlige samvittighed – jobbet går ikke ud over dit barns sundhed
I USA er mødre med fuldtidsarbejde udpeget som en af årsagerne til fedmeepidemi blandt børn. Hvis mødre arbejder, bruger de mindre tid i hjemmet og har ikke tid til at tilberede sunde måltider til deres børn. De har heller ikke overskud til at sørge for, at deres børn dyrker motion, lyder nogle af antagelserne. Men ny forskning publiceret i det videnskabelige tidskrift Journal of Health Economics viser, at fuldtidsjobbet ikke belaster europæiske børns helbred.
- Vores undersøgelse viser, at det ikke betyder noget, om mødrene arbejder eller ej. Mødre, der arbejder, skal altså ikke have dårlig samvittighed over for deres børn, siger lektor i forbrugeradfærd og bæredygtighed ved Copenhagen Business School, Wencke Gwozdz, som er en af 13 forskere bag undersøgelsen.
Børn med arbejdende mødre havde hverken større taljemål, højere fedtprocent eller var mindre fysisk aktive, viser undersøgelsen, hvor over 16.000 europæiske børn fra Italien, Spanien, Belgien, Cypern, Estland, Tyskland, Ungarn og Sverige deltog.
Kvinder kan købe sig til tid med børnene
Med job følger penge til at frigøre tid sammen med børnene, og det er en af forklaringerne på, at børns helbred ikke lider mere under, at deres mødre arbejder.
- Studier viser, at mødre ikke får mindre kvalitetstid med deres børn, når de arbejder. Den forbliver stabil. Mødrene får råd til at købe rengøringshjælp, opvaskemaskine og bil, som er med til at give dem tid sammen med børnene. Familien har råd til at købe sund mad, børnene kan køres rundt til fritidsaktiviteter, så de ikke sidder foran fjersynsskærmen. Samtidig bruger fædre i dag mere tid med deres børn, siger Wencke Gwozdz.
Et andet aspekt er, at mødre, der er i arbejde, ofte har taget en uddannelse. Med uddannelse får mødrene viden, som børnene får gavn af – fx viden om, hvordan man tilbereder sund mad. Familiernes socioøkonomiske status spiller en stor rolle i spørgsmålet om fedme blandt børn, fortæller forskeren.
Institutioner præger børns sundhed
Undersøgelser blandt amerikanere og briter viser en sammenhæng mellem børnefedme og arbejdende mødre. Forskellen skal ifølge lektor Wencke Gwozdz findes blandt amerikanernes og englændernes livsstil og samfundsstruktur, der er anderledes end den kontinental-europæiske.
- De arbejdende mødre i USA og Storbritannien har det sværere end på det europæiske kontinent. Der er mindre offentlig støtte til børnepasning og den børnepasning, der tilbydes, er typisk af lavere kvalitet, end den vi har i mange europæiske lande. Herudover har de en anden livsstil. Amerikanerne serverer fx større portioner på en tallerken, og når maden ligger der, spiser man det, siger Wencke Gwozdz.
I Europa kan det betale sig at vende blikket mod de institutioner, børnene bruger deres tid i, for at komme børnefedmen til livs, fremhæver forskeren.
- Det vigtige spørgsmål er altså ikke at stille, om kvinderne skal blive hjemme eller ej. Vi skal spørge om, hvordan vi kan forbedre de institutioner, børnene befinder sig i, og hvordan forældre lærer at give deres børn sundere spisevaner. Sverige er et forbillede, fordi det er obligatorisk for svenske børnehaver og skoler at servere mad, som skal leve op til særlige regler for et sundt måltid, siger Wencke Gwozdz.
For flere oplsyninger kontakt lektor i forbrugeradfærd ved Copenhagen Business School, Wencke Gwozdz, tel: 38153391, e-mail: wg.ikl@cbs.dk
Om undersøgelsen
Wencke Gwozdz står sammen med 12 forskere fra Europa bag den videnskabelige artikel ”Maternal employment and childhood obesity – A European perspective”. Over 16.000 børn mellem 2-9 år fra hhv. Belgien, Cypern, Estland, Tyskland, Ungarn, Italien, Spanien og Sverige har medvirket i undersøgelsen. Data er indhentet i 2007-2008 og er blandt andet sammenstykket af spørgeskemaer til forældre og tests af børnenes fysik. Forskningssamarbejdet er en del af det EU-finansierede IDEFICS-projekt, som har haft til formål at støtte forskning i børnefedme.