Projektdeltagere

Belønninger i Toppen (Re-Top)


 

Abstract:

1,8 millioner kroner i eftervederlag efter at have været forsvarsminister i 93 dage. Det er i den grad noget, der trækker medieoverskrifter og vækker offentlig forargelse. Samtidigt tjener en minister mindre end en departementschef, og en borgmester betydeligt mindre end en kommunaldirektør. Med medieopmærksomheden på politikernes lønforhold og Vederlagskommissionen arbejde er den samfundsmæssige aktualitet af at se på politikernes løn og arbejdsforhold åbenlys. Forskningsmæssigt rammer spørgsmålet ned i kernen af politologien, fordi det vedrører samfundskontrakten mellem de folkevalgte og politikerne. Hvor meget og hvordan er befolkningen villig til at honorere politikerne, og hvordan forvalter politikerne det forhold, at de sidder på begge sider af bordet, når der forhandles løn? Har de præferencer for store skjulte løntillæg, der ikke tåler mediernes bevågenhed, eller er den løn deres arbejde bærer, når alt tages i betragtning, på et niveau, hvor politik er i fare for at blive et jobområde, som det vil blive vanskeligt at rekruttere til? Det er temaerne i dette forskningsprojekt. I projektet gennemføres dels en analyse af befolkningen og politikernes præferencer for forskellige typer af belønning, og dels en analyse af hvilke synlige og mindre synlige belønninger, der knytter sig til arbejdet som politiker under og efter ansættelsen som folkevalgt.

Type:

Public (National)

Bevillingsgiver:

DFF/FSE/FP2

Institut:

Department of International Economics, Government and Business

Status:

Igang

Startdato:

31-12-2016

Slutdato:

31-12-2020

The page was last edited by: Dean's Office of Research