Forskning tættere på virksomhederne

Fokus på humaniora og samfundsvidenskab

11/08/2005

Danmark skal være et stort, idégenererende samfund, hvor forskning, uddannelse og innovation er sat i højsædet. Sådan lyder opfordringen fra dekan på CBS Søren Barlebo Rasmussen, der har været formand for en arbejdsgruppe om innovativ humaniora og samfundsvidenskab. På vegne af Videnskabsministeriet har arbejdsgruppen set nærmere på, hvordan man kan bringe forskning fra humaniora og samfundsvidenskab tættere på virksomhederne i dansk erhvervsliv.

Nye forskningscentre

”Den internationale konkurrence kræver, at vi fokuserer og vælger det, vi vil satse på. Vi skal have nye ideer til, hvordan vi eksempelvis markedsfører, leder og organiserer. Man kan have verdens bedste produkt, men man skal også kunne fortælle det til en kineser”, forklarer Søren Barlebo Rasmussen.

Opskriften lyder bl.a. på at oprette fire nye forskningscentre, der hver især skal samle ca. 25 forskere og have en række erhvervsfolk tilknyttet.

Læs bl.a. Søren Barlebo Rasmussen og Helge Sanders opinionsartikel i Berlingske Tidende, 8. august, Magasin s. 11

Sidst opdateret: Communications // 12/08/2005