Få historien om Brugsens folkelige møbelsucces

(Copyright © Samvirke)

Af Claus Rosenkrantz Hansen, CBS Bibliotek

Næsten en million. Så mange eksemplarer af enkelte af FDB’s stole kom i løbet af møblernes storhedstid i halvtredserne og tresserne til at stå i de danske stuer rundt omkring i landet. I den periode blev FDB-møblerne nemlig så stor en folkelig succes, at de som kulturfænomen kom til at tegne efterkrigstidens udvikling af det moderne Danmark.

Det er i bogen En lys og lykkelig fremtid - historien om FDB-møbler, at historien om FDB's møbelvirksomhed udfoldes. Forfatteren til bogen er professor Per H. Hansen, der blandt andet forsker i virksomhedshistorie, og som også tidligere har forsket i dansk møbeldesign.

”FDB-møblerne er først og fremmest historien om fornemt dansk entreprenørskab. Men det er også historien om et socialt netværk, som er med til at markedsføre møblerne herhjemme og i udlandet. Og så er det en alternativ fortælling til det private erhvervsliv, fordi FDB’s agenda også handlede om at opdrage danskerne og give dem et bedre liv. Rigtige ingeniører skulle designe det industrielle Danmark, men møbeldesignerne og netværket var sociale ingeniører, der bidrog til at designe velfærdssamfundet,” forklarer Per H. Hansen.

Dansk modernistisk møbelprojekt
Historien om FDB’s møbler begyndte allerede i 1942, hvor FDB etablerede en tegne- og arkitektafdeling, fordi FDB selv ville designe og producere moderne møbler. Afdelingen blev ledet af en 28-årig ung og entusiastisk Børge Mogensen, der sammen med FDB’s direktør Frederik Nielsen ville forbedre danskernes boligkultur.

”De moderne møbler var båret af det modernistiske projekt med en tro på fremskridtet og en tro på, at man videnskabeligt kunne sige, hvordan folk skulle bo for at få det gode liv. På den måde blev FDB-møblerne til en del af velfærdssamfundet og FDB’s fortælling om at ville give danskerne et bedre liv,” forklarer Per H. Hansen.

Han understreger, at det samtidig var et meget normativt projekt, der ville fortælle danskerne, hvordan de skulle bo.

Landsdækkende distributionsnet
Med Kaare Klint som faderfigur og ledestjerne var dansk møbeldesign allerede blevet moderne i løbet af 1930’erne. Børge Mogensen ville fortsætte den moderne Klint-tradition, men med den ikke uvæsentlige tilføjelse, at FDB’s møbler blev økonomisk tilgængelige for den opblomstrende middelklasse, som i stigende tal søgte ind mod byernes almennyttige toværelses lejligheder og efterhånden også forstædernes parcelhuse. 

Den opgave kunne FDB løse – for FDB kunne producere det volumen, der skulle til for at gøre møblerne prismæssigt attraktive for folk med almindelig lønindkomst.

”At FDB’s møbler var til at betale med en almindelig lønindkomst er en del af forklaringen på den salgssucces, som FDB-møblerne langsomt udviklede sig til i løbet af 1950’erne og 1960’erne. Men også FDB’s landsdækkende distributionsnet havde betydning. Alle de lokale brugsforeninger rundt omkring i landet var med til at garantere, at møblerne nåede ud til hele Danmark,” siger Per H. Hansen.

Selvom FDB-møblerne ikke var billige som sådan, var de billigere end møbler fra de små snedkerværksteder. Det betød, at FDB's møbler var tilgængelige for en relativt stor gruppe danskere, selvom det i realiteten blev det veluddannede segment – læger, sygeplejesker, bibliotekarer og akademikere – der især tog møblerne til sig.

”Det vigtigste var, at de moderne møbler – og hermed også møblerne fra FDB – gav en ny generation af forbrugere en mulighed for at vise, at de var del af det ny og moderne Danmark. Forbrugerne købte FDB-møbler, fordi de var med til at konstruere forbrugernes identitet og tilhørsforhold,” siger Per H. Hansen.

Det var den fremskridtsfortælling, FDB-møbler så effektivt markedsførte gennem blandt andet bladet Samvirke og – som det kulturradikale projekt, det var – jævnlig omtale i Politiken og andre livsstilsmagasiner som Femina og Tidens Kvinder.

Nedtur og renæssance
I slutningen af tresserne hørte succesen efterhånden op for ikke bare FDB-møblerne, men for moderne dansk møbeldesign i det hele taget. Fremskridtstro og modernitetsfortællinger måtte vige pladsen for antiautoritære bevægelser, der ikke ville lade sig diktere, hvordan de skulle bo. Moderne designmøbler blev efterhånden umoderne – det blev også FDB-møblernes lod. 

Sådan blev det ved med at se ud i halvfjerdserne og firserne, men i løbet af halvfemserne vendte det igen. Interessen for moderne møbeldesign fik langsomt den renæssance, som varer ved i dag. Den fornyede interesse fik i 2013 FDB til at relancere nogle af de mest ikoniske af modellerne. 

”Der er en ironisk pointe i, at et moderne og fremadrettet projekt som FDB-møblerne nu relanceres som et retrospektivt projekt, der med udgangspunkt i en fragmenteret nutid søger tilbage til en tryg, men svunden tid. Den forretningsmulighed har FDB fanget med relancering af nogle af modellerne. Det er godt nok lidt sent, for den genopstandne interesse for dansk moderne møbelkunst kan dateres helt tilbage til 1990’erne, men med den succes, som relanceringen ser ud til at blive, er moderne dansk møbeldesign for alvor vendt tilbage til de danske stuer,” forklarer Per H. Hansen.