Tag med på jagten efter innovationen i Afrika
Foto: Shutterstock
De nye afrikanske virksomheder med succes kredser i stigende grad om teknologi. Det er fx inden for brancher som telefoni og IT, at virksomheder brøler frem med masser af vækst. Men teknologi er også som i Vesten blevet uundværligt til kommunikation med kunder og innovation.
Fx følger mindre modevirksomheder med via sociale medier, så de altid ved, hvad der sker på messer i København, Milano eller New York, og tilpasser tøjet lokal stil og materialer, forklarer lektor Søren Jeppesen. Han har igennem det meste af sin karriere forsket i forretningsudvikling og entreprenørskab i udviklingslande og underviser på fjerde år på modulet Entrepreneurship & Innovation. Det foregår blandt andet i Ugandas hovedstad, Kampala.
”Dem, der klarer sig bedst i Uganda og andre udviklingslande, er de unge, som i stigende grad benytter ny teknologi. De har et globalt mind-set og bruger blandt andet teknologien til at holde sig orienteret om, hvad der bevæger sig på et område og mixer det med lokale præferencer. De bruger det bedste fra flere verdener”, siger han og fortsætter:
”Læg dertil, at mange af dem er meget hårdtarbejdende. For nogle brancher har høj uddannelse betydning, men der er mange vækstområder, hvor uddannelse ikke er så afgørende for, om man har succes eller ej fx transport, fødevarer, byggeri og beklædning”, siger Søren Jeppesen og forklarer dermed en del af grunden til, at Afrika – og Kampala er så interessant.
”De gode forretningsideer kommer i ulande ofte fra den uformelle sektor. Det kan være enkeltpersoner, der pusler med nye måder at gøre ting på i en lokal sammenhæng og ud af folks hverdag i fattigdom fx tasker produceret af plastikaffald. Men vi kigger også på, hvad der sker i større virksomheder især inden for mobiltelefoni og fx mobile banking. Det var fx for 10-15 år siden ikke til at opdrive en bankfilial uden for de større byer over det meste af Afrika, men alle havde en mobiltelefon, og nogen fik en god idé. Nogle virksomheder i Uganda har satset rigtigt stort på mobilebanking og i dag, er det en større forretning end mobiltelefoni”, siger Søren Jeppesen.
Foto: Shutterstock
Han har i knap to årtier publiceret forskning om især virksomheder og erhvervsliv i Afrika. Et af de nyeste og uafsluttede forskningsprojekter handler om afrikanske virksomheder, og hvad der får dem til at lykkes. Eller sagt på en anden måde, hvad er trenden i forskellen mellem succes og at fejle. Det handler, ifølge Søren Jeppesen, især om at have en god coach eller en kvalificeret mentor, som kan hjælpe med at åbne døre for projektet.
”Vi kender det også fra Vesten, men i afrikansk kultur er der særligt behov for en ekstra hånd fra en mentor. Der er meget fokus på alder. Ældre får respekt, det gør unge mennesker ikke. Man skal helst være gift og etableret og have arbejde, før man betragtes som voksen og seriøs. Det giver nogle udfordringer for en ung, afrikansk iværksætter på 20 år med en knaldgod forretningsidé, som man ikke finder i vores del af verden.”
Hvordan får man som forretningskvinde fra fx Europa mest ud af et samarbejde med unge, afrikanske virksomheder?
”Formlen er at komme med et relativt åbent sind. Så er der flere strenge at spille på, og den rigtige måde kan ofte vise sig at være sammensat af flere forskellige måder. Det er muligt at finde løsninger, når man ikke er låst fast på bestemte måder, alt skal ske på: leveringstider, betalinger, distribution osv. Der kan være 1000 ting at forholde sig til, og der er det simpelthen nødvendigt at prøve sig frem. Man skal huske at være tålmodig og bruge tid på at finde de rigtige lokale samarbejdspartnere. Det bliver hurtigt meget ressourcekrævende, hvis man skal have folk hjemmefra til at hjælpe med forretningen lokalt”, lyder de kondenserede råd fra Søren Jeppesen.
Hvad vil du gerne have, at studerende tager med sig, efter de har deltaget i modulet?
”Først og fremmest, at de har fundet nogle nye perspektiver på innovation og iværksætteri set i en afrikansk sammenhæng. Men vi giver også studerende en forståelse for rammebetingelserne hernede via virksomhedsbesøg. Processer med offentlige myndigheder tager lidt længere tid fx, hvis man skal have tilladelse til at opføre en fabrik. Det tager også længere tid at blive kendt på det lokale marked, og sådan skal man noget ekstra igennem som virksomhed og få sig nogle erfaringer med de fjerne breddegrader. Det er måske ikke let at gøre forretning i Afrika, men det er blevet meget lettere. Man er med kurset bedre i stand til at få det maksimale ud af det, når en mulighed byder sig til – og dem bliver der flere og flere af med afrikanske virksomheder”, siger Søren Jeppesen.
Hvorfor skal man læse en Global Executive MBA på CBS?
”Det giver en kæmpe saltvandsindsprøjtning både fagligt og personligt. Du får sat gang i en udvikling, som alle erhvervsledere kan bruge i deres videre færd. Du får et rigtigt godt og inspirerende netværk i dine medstuderende. Og så møder du en stribe dygtige undervisere fra CBS og andre velrenommerede uddannelsesinstitutioner, som giver dig det rigtige fundament af viden. Jeg vil absolut anbefale at læse en GEMBA på CBS”, opfordrer han.