Det sker på CBS i juni

Juni er en hel speciel måned, når det gælder CBS og arrangementer. Det skyldes, at CBS både har arrangeret spændende arrangementer rundt omkring på Campus, men også på Bornholm, hvor det årlige Folkemøde løber af stablen. Hør bl.a. om fremtidens pensionssystemer, konference om bæredygtighed, GoGrows gode råd til unge virksomheder og chefredaktør Lisbeth Knudsens tiltrædelsesforelæsning.

Oplev CBS på Folkemødet
folkemoedet_scenen_cbs-nyhed_2015_617x347.jpg
Pensionssystemer i en æra af usikkerhed
percent-annual-celebration617x347.png
Konference i bæredygtighedens tegn
baeredygtighed-617x347.png
Gode råd til unge virksomheder
gode-raad-til-unge-virksomheder-617x347.png
Lisbeth Knudsen tiltræder som adjungeret professor
lisbeth-knudsen-617x347.png
31/05/2016

Forsidefoto: Jakob Boserup

Oplev CBS på Folkemødet
Igen i år deltager rektor Per Holten-Andersen og adskillige CBS-forskere til det årlige Folkemøde på Bornholm, hvor der bliver debatteret om samfundets muligheder og udfordringer. CBS er både medarrangør og repræsenteret i de mange debatter, der omhandler emner lige fra ledelse, ligestilling, økonomi, uddannelse, digitalisering, beskæftigelse til vækst mm. Dette års Folkemøde kan bl.a. berige dig med, hvordan man gør brug af den fulde talentmasse, big datas betydning, om det perfekte match mellem et ledigt job og en nyansat ved rekruttering overhovedet findes, om videnssamfundet er aflyst samt universiteternes rolle i 2030.

Tid og sted:
16.-19. juni 2016
Allinge, Bornholm
Se hele arrangementskalenderen her

Pensionssystemer i en æra af usikkerhed
Er du interesseret i at lære mere om forskellige aspekter inden for pensionssystemet? Kom til PeRCents årlige konference, hvor der er mulighed for at deltage i diskussioner med internationale eksperter om, hvordan fremtidens pensionssystem skal formes. Konferencen er et fælles initiativ mellem CBS og den danske pensionssektor og vil indeholde spændende paneldiskussioner med topchefer fra danske pensionsselskaber, og de stærkeste danske forskere på området. Laurence J. Kotlikoff, der er en førende amerikansk økonom, vil fortælle om pensionssystemets betydning i forbindelse med ulighed og omfordeling.

Tid og sted:
21. juni 2016 09:00-18:15
SP202, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg
Læs mere om arrangementet

Konference i bæredygtighedens tegn
Hvis emner såsom national og global politik, erhvervslivet og akademiske tilgange til bæredygtighed fanger din interesse, så kan du deltage i en todages konference, som er arrangeret af CBS’ Sustainability Platforms academic directors. Kompetente forskere og praktikere vil deltage, og aktuelle samt tværfaglige tilgange til bæredygtighed vil være i centrum. Derudover vil en række højt profilerede talere være en del af konferencen og medvirke i en debat. Disse er bl.a.: John Robinson (nobelprismodtager, University of Toronto), Connie Hedegaard (tidligere EU-kommissær for Climate Action, KR Foundation), Dirk Matten (professor i strategi, York University) og Jonas Haertle (UN PRME).

Tid og sted:
16.-17. juni 2016 08:00-18:00
Rs20 Råvarebygningen, Porcelænshaven 22, 2000 Frederiksberg
Læs mere om arrangementet

Gode råd til unge virksomheder
Har du en iværksætterånd gemt i dig? Så kom til Copenhagen School of Entrepreneurships (CSE) konference ”Accelerated Startup Growth”, der fungerer som en afsluttende begivenhed på det danske projekt ”Go Grow" med støtte fra Industriens Fond. Til konferencen fremlægges erfaringer af, hvad der virker og ikke virker, når det handler om at skabe vækst hos nystartede virksomheder. CSE er CBS' miljø for nystartede virksomheder og daglig leder Karina Rothoff afslører desuden, at der i forbindelse med konferencen vil blive udgivet en håndbog, der er målrettet iværksættere og andre, som vil understøtte nystartede virksomheder.

Tid og sted:
8. juni 2016 13:00-17:00
Ovnhallen, Porcelænshaven 20, 2000 Frederiksberg
Læs mere om arrangementet

Lisbeth Knudsen tiltræder som adjungeret professor
Demokratimodellen udfordres af den globaliserede verden, og tiltroen til både de politiske partier og medierne er falmet markant blandt befolkningen. Det betyder, at Danmark samt en række andre demokratiske lande har behov for at få udviklet og opdateret demokratimodellen, så demokratiet som styreform for fremtiden kan praktiseres bedst muligt. Hør direktør og chefredaktør for Mandag Morgen, og kommende adjungeret professor ved CBS, Lisbeth Knudsens tiltrædelsesforelæsning om demokrati og afmagt.

Tid og sted:
9. juni 14:30-17:00
Råvarebygningen, Porcelænshaven 22, 2000 Frederiksberg
Læs mere om arrangementet
 

Sidst opdateret: Communications // 17/12/2017