Asien buldrer - og sådan undgår Danmark at sakke agterud

Bog af Jørgen Ørstrøm Møller & Jan Lund  

11/01/2008

Jørgen Ørstrøm Møller, adjungeret professor ved Asia Research Centre og tidl. dansk ambassadør i Singapore og Jan Lund, journalist med speciale i Asien, har netop udgivet bogen "Asien buldrer - og sådan undgår Danmark at sakke agterud" på forlaget Aschehoug.

Udviklingen går gevaldigt stærkt i Asien lige nu, lyder det i bogen, hvis hovedbudskab er, at verdens mest betydningsfulde udviklingstendens for øjeblikket foregår i Asien. Vesten må indse, at det ideologiske monopol er sprængt for altid. Men udfordrerne er hverken islamismen eller den nye venstrefløj i Latinamerika. Det er derimod modellen bag de nye vækstøkonomier i Asien.

Europa sager agterud

"Europas universiteter skal fange de asiatiske studerende, og virksomhederne skal stikke fingeren dybt i den asiatiske muld. Men hvis der ikke på højeste politiske plan snart vokser en anerkendelse af, at den strukturelle magtfordeling i det globale styringssystem er forældet, kan de indsatser være ligeyldige. Så stiler vi nemlig direkte mod en konflikt, hvis ikke Verdensbanken, Valutafonden og FN's sikkerhedsråd kommer til at afspejle den reelle magtfordeling i verden", er et af bogens væsentlige budskaber. Spørgsmålet om hvordan Danmark kommer med på vognen behandles også indgående.

Bogen er dels målrettet den voksende del af befolkningen, der har erhvervsmæssig eller privat interesse for Østen - dels alle, der ikke forstår, hvad der foregår derude, men som godt fornemmer, at det er hamrende vigtigt.

Seminar

I forbindelse med lancering af bogen afholder Asia Research Centre den 1.2.2008 et seminar med deltagelse af Jørgen Ørstrøm Møller, Connie Hedegaard, Thomas Bustrup og Kjeld Erik Brødsgaard. Se program:

Læs interview med Jørgten Ørstrøm Møller i Information

Læs anmeldelsen i Berlingske Tidende

Læs anmeldelse i Jyllandsposten

Køb online direkte fra forlaget Aschehoug

Sidst opdateret: Communications // 17/10/2012