HA(it.) - Erhvervsøkonomi - informationsteknologi

HA(it.) har fokus på it’s betydning for virksomheders udvikling. Du lærer at forstå sammenhængen mellem teknologien og virksomhedens forandring, produktion og økonomiske vækst. Samarbejdet med erhvervslivet er stærkt, og mange opgaver er stillet direkte af virksomheder.

Illustration

Mennesker, virksomheder og it
Du vil bl.a. lære om:
• design, udvikling og anskaffelse af tidssvarende it-systemer
• samspillet mellem organisationer og it-systemer
• virksomheders og samfundets økonomi, og hvordan it-systemer kan hjælpe udviklingen i en organisation.
Kombinationen af flere forskellige emner er en udfordring, men også studiets styrke. Du skal derfor være parat til at arbejde med flere forskellige fagområder samtidig – nogle gange hårdt, og for det meste sammen med andre.
Projekter tæt på virkeligheden
Uddannelsen består i begyndelsen af forelæsninger og holdundervisning. Du skal selv fremlægge opgaver og cases, som diskuteres på holdet. Senere i studiet dominerer projektarbejdet. Her lærer du at arbejde sammen med andre under stramme deadlines og at planlægge et projekt i forhold til indhold og tid.
En del projekter er opgaver, som kommer direkte fra virksomheder.
 
HA(it.)’s studiemiljø er kendt for at være meget aktivt. Der er et godt sammenhold
og stor interesse for hinanden. Man er ikke nødvendigvis kedelig, fordi man arbejder med it.


Sidst opdateret af Kommunikationsafdelingen 28.02.2012