Mads Lebech indvier Kilen

Indvielsen er en milepæl i udviklingen af den nye bydel

15/03/2006

Ny bydel på Frederiksberg!

 


- Borgmester Mads Lebech indvier Kilen

Indvielsen af CBS’ nye bygning Kilen er endnu en milepæl i udviklingen af den nye bydel på Frederiksberg, som ligger mellem Falkoner Allé og Fasanvejen og omfatter CBS Solbjerg Plads, 2 nye metrostationer, Frederiksberg Centret, Frederiksberg Gymnasium og det kommende område ved Sylows Allé med biograf, butikker og boliger.

Indvielsen af Kilen finder sted fredag d. 17. marts 2006 kl. 16.45, hvor Frederiksbergs borgmester Mads Lebech indvier den nye, arkitektoniske bygning. Hele området omkring campus er en gave til Frederiksberg-borgerne, som kan benytte det flotte, parklignende område til afslapning eller inspiration.

Fem-stjernet anmeldelse af Kilen

Kilen har modtaget fine anmelderroser for sin flotte arkitektur, og har blandt andet modtaget 5 stjerner i Politiken. Den bærende idé for Kilen er en dynamisk underetage, der som en forlængelse af campuslandskabet strækker sig ind i husets atrium. Atriet går som en blødt formet udskæring op gennem de 5 overliggende etager.

Sidst opdateret: Communications // 17/03/2006