Ledende kinesere til forelæsninger på CBS

Organiseret af CBP og ARC

02/10/2006

I sidste uge deltog 26 medlemmer af den kinesiske regering i uddannelsesprogram gennemført af forskere ved CBP. Det er andet år i træk at medlemmer af den kinesiske regering således indgår i
China Executive Leadership Programme arrangeret i fællesskab mellem Cambridge University, Trinity College i England og CBS ved
Asian Research Centre og
International Center for Business and Politics.

Under opholdet i Danmark mødte de kinesiske ministre den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen, ligesom de besøgte kongehuset, en række virksomheder, og organisationer. I programmet indgik en hel dags forelæsninger gennemført af professorerne Lars Bo Kaspersen, Peer Hull Kristensen og Ove K. Pedersen, alle CBP. Det er planen at uddannelsesprogrammet skal løbe over flere år og omfatte alle medlemmer af den kinesiske regering.

Programmet blev i år åbnet ved en festmiddag i Masters Hall, Trinity College, Cambridge University med deltagere fra Cambridge University og CBS. Blandt årets deltagere var de øverste ledere af mange af de største kinesiske statsvirksomheder, finansielle institutioner og forskningsenheder under den kinesiske regering.

Sidst opdateret: Communications // 05/10/2006