Fortællinger fører til frihed

Ole Fogh Kirkeby læser op af sin nye bog Sytten filosofiske fortællinger ved et CBS-arrangement med fokus på fortællingen.

30/04/2003

I anledningen af sin nye bog

Sytten filosofiske fortællinger læser Ole Fogh Kirkeby tre af de filosofiske fortællinger højt ved et arrangement om fortællingen på Handelshøjskolen.

Fortællinger fortjener anerkendelse som et

begreb, der kan analyseres og kritiseres og ikke blot betragtes som "strategiske redskaber i retorikernes og de nyfrommes klæbrige fingre, eller indoktrineringens, totalitarismens og den velafrettede lidenskabs vehikler", mener Ole Fogh Kirkeby, filosof, forfatter og professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi. Fortællingen fører til frihed og "er nedgravet plutonium, krukker for enden af regnbuer."

Arrangementet finder sted tirsdag d. 6. maj 2003 kl. 15-17, lokale SP210 på Solbjerg Plads 3 og er nummer to i forårets række af arrangementer der afholdes i regi af Center for Kunst og Lederskab.

Sidst opdateret: Communications // 02/10/2004