80 rektorer fra Europa på besøg

Fokus på kvalitet

25/09/2006

Fra den 29. september til den 1. oktober kommer 80 rektorer fra hele Europa til CBS for at deltage i et seminar om evaluering af universiteter. Fælles for dem alle er, at de er med i European University Association (EUA), hvilket betyder, at de alle fungerer som internationale evaluatorer af universiteter i hele Europa.

CBS blev evalueret af EUA i slutningen af 90’erne, og netop fordi evalueringen pågår af rektorer med dyb indsigt i universitetsforhold er anbefalingerne som oftest utroligt anvendelige og brugbare, siger rektor Finn Junge-Jensen, som selv hvert år er formand for flere evalueringsteams og selv er en aktiv evaluator i EUA. Finn Junge-Jensen siger også, at han henter meget inspiration hjem til CBS fra de universiteter, han evaluerer.

Tidligere rektor for RUC, Henrik Toft, er formand for EUAs evalueringsprogram, som er det eneste, der evaluerer universiteter som en helhed. De forskellige teams består af tre rektorer samt en specialist - og næste akademiske år skal der evalueres 40 universiteter i 15 lande.  

Mere information kontakt Greta Andersen:

ga.ls@cbs.dk eller Birgitte Oppermann: bo

.info@cbs.dk, 2751 7034.

Sidst opdateret: Communications // 26/09/2006