’I skovens dybe stille ro’

Oplevelsesøkonomien rykker ind

17/11/2006

De danske skove kan byde på langt mere end traditionelle naturoplevelser. Nattesyns-aktiviteter, adventure sport og gravpladser i skoven er blot et par bud på, hvad skovene kan byde på set i oplevelsesøkonomiens optik. Det er budskabet, når Center for Tourism and Culture Management i samarbejde med KVL på mandag inviterer til konferencen ”De danske skove i en oplevelsesøkonomi”.

Godt 50 deltagere fra en bred vifte af organisationer inden for skov og natur deltager i konferencen, der finder sted mandag d. 20. november på CBS. I forlængelse af konferencen afholdes en udstillingsmesse, hvor bl.a. Dansk Skovforening, Dansk Jægerforening, Landsforeningen for Landboturisme og Center for Tourism and Culture Management giver konkrete bud på fremtidens oplevelser i de danske skove.

Sidst opdateret: Communications // 20/11/2006