Solidaritet med Ukraine gør folk parate til en større energiregning

Da Rusland angreb Ukraine i begyndelsen af 2022, førte det til demonstrationer og donationer mange steder i verden. Ukraines gule og blå flag vajede i vinden tusinder af kilometer væk. Butikker samlede penge ind, og frivillige meldte sig til at hjælpe flygtninge og give dem husly.

Det tyder på, at der er en sammenhæng mellem menneskers solidaritet med et lidelsesfyldt sted og deres holdninger og handlinger i hverdagen, og nu er det forskningsmæssigt dokumenteret.

”Vi er de første forskere, der har undersøgt og defineret, hvad solidaritet med et sted som Ukraine egentlig er. Vi har dokumenteret, at solidariteten faktisk findes, og vi har målt, at medfølelse og sympati har en effekt i praksis,” siger Alexander Josiassen, professor i marketing og turisme og leder af Center for Tourism and Culture Management på CBS.

Definitionen på det nye begreb lyder: “Et individs medfølelse og sympati med et sted, som følge af en observation af relativ lidelse”.

Forskningen er bedømt af fagfæller og publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Annals of Tourism Research.

Jo større solidaritet desto mere…

Det videnskabelige arbejde er baseret på spørgeundersøgelser i USA. Men resultaterne kan ifølge Alexander Josiassen godt overføres til Europa og andre verdensdele. For de tendenser, der spørges ind til, er basale for alle mennesker.

Undersøgelserne viser, at jo mere solidaritet, mennesker føler med Ukraine, desto:

• større parathed til at betale mere for flyrejser baseret på energi, der er blevet til uden russiske råstoffer
• større villighed til en dag at besøge Ukraine og andre lande, der er påvirket af konflikten (Polen, Finland og de baltiske lande)
• højere grad af gæstfrihed for turister fra Ukraine.

Desuden er mennesker, der har medfølelse og sympati for Ukraine, mere parate til at gøre en aktiv indsats. Da de svarede på spørgsmålene, havde de, for eksempel, allerede været i demonstration, doneret penge, købt ukrainske produkter eller forsøgt at påvirke andre med en positiv indstilling til Ukraine eller negativ omtale af Rusland.

Zelenskyj valgte en strategi med effekt

Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj og hans støtter vurderede altså rigtigt, da de i kampagner og direkte internetbårne taler til parlamenter og befolkninger i Vesten appellerede til solidaritet, siger Alexander Josiassen. Den strategi vandt ukrainerne opbakning på.

Ud over politikere kan NGO’er og virksomheder drage nytte af den nye forskning.

”Nu da vi ved, mere end blot anekdotisk, at det er et udbredt fænomen, at solidaritet med Ukraine gør folk villige til at betale mere og handle aktivt, kan organisationer og virksomheder tænke det ind i deres strategi. Hvis for eksempel et flyselskab bevidst undgår at købe russisk olie, så skal de da sørge for at fortælle det i deres marketing. Det giver os også mulighed for at undersøge, hvordan denne slags solidaritet opstår,” siger Alexander Josiassen (se faktaboks).

Virksomheder og NGOer kan bruge den nye viden

Den nye viden er også relevant for beslutningstagere, organisationer og virksomheder, der i anden sammenhæng arbejder med kriseramte steder, naturkatastrofer eller menneskeskabte lidelser såsom ulykker på atomkraftværker.

Med afsæt i otte spørgsmål er det nu muligt at måle, om mennesker har solidaritet med et sted. Bagefter kan man – som i undersøgelsen om Ukraine – køre svarene sammen med resultater fra andre spørgeundersøgelser i et program ved navn AMOS 28. Sådan får man at vide, hvor tilbøjelige folk er til at handle på solidariteten. Den viden kan danne baggrund for en forretningsstrategi, en politik eller en indsamling til humanitære formål.

Alexander Josiassen skrev artiklen sammen med lektor Florian Kock fra CBS og professor Albert George Assaf fra Isenberg School of Management i Massachusetts.

Kontakt

Alexander Josiassen, Professor og leder af Center for Tourism and Culture Management, Tlf. +45 3815 2159, E-mail: aj.marktg@cbs.dk

Marianne Bom, Journalist, Tlf. +45 41852631, E-mail: mb.slk@cbs.dk