Konference

Videnmedarbejdere i staten - og deres kompetenceudvikling.

Thursday, October 26, 2006 - 09:00 to 16:00

Videnmedarbejdere i staten - og deres kompetenceudvikling. Konference d. 26/10 kl. 9-16

Konferencen er højaktuel, fordi den beskriver den rolle, som en gruppe af nøglepersoner (videnmedarbejdere) spiller i statsinstitutioner under forandring.

Når individuel kompetenceudvikling smelter sammen med ledelses- og organisationsudvikling

En større og større del af medarbejderne på de statslige arbejdspladser har en længerevarende uddannelse. Disse medarbejdere har en unik fagprofessionel baggrund, og de har store forventninger til jobindhold, udviklingsmuligheder og fællesskab med fagfæller. Her smelter individuel kompetenceudvikling sammen med ledelses- og organisationsudvikling i institutionen. De kan være svære at lede, samtidig med at de ofte ikke har lyst til at blive ledet – eller selv være leder. Der er således udfordringer forbundet med disse medarbejdere - men det går ikke uden!

Erfaringer fra 3 statsinstitutioner

På denne konference præsenteres resultaterne fra et stort ELU/SCKK-projekt, der har sat luppen på kompetenceudvikling for længerevarende uddannede. Spændende, eksperimenterende udviklingsprojekter har fundet sted i tre statsinstitutioner - Danmarks Miljøundersøgelser, CVU Storkøbenhavn og Biocentrum/DTU. Erfaringerne herfra er blevet samlet massivt op gennem dataindsamling, bearbejdning og analyse ved et forskerteam fra CBS.

Praktiske spørgsmål rettes til Dorrit Majlund, CBS, tlf. 3815 2806.

Program

Konferencen giver indsigt i de enkelte projekter, men trækker også linjer på tværs af projekterne. Generelle indlæg veksler med workshops, hvor man går i dybden. Oplægsholderne er både personer med tilknytning til projektet – og personer udefra, der kigger på projektet fra skæve vinkler.

Download program:

2 bøger

På konferencedagen udkommer to bøger, der er baseret på projektet, men henvender sig generelt til ledere, medarbejdere og tillidsrepræsentanter i statsinstitutioner. Den ene præsenterer de konkrete projektresultater, mens den anden viser et røntgenbillede af videnmedarbejdere i statsinstitutioner. Bøgerne udleveres som en del af konferencematerialet.

Pris

Det er gratis at deltage i arrangementet.

The page was last edited by: Communications // 10/09/2006