Nanna Mik-Meyer er ny prodekan for forskning

Direktionen på CBS har besluttet at oprette en prodekanstilling for forskning med særligt fokus på ekstern finansiering. Forskningsdekan Søren Hvidkjær har udnævnt professor med særlige opgaver (MSO) Nanna Mik-Meyer til prodekan for forskning med tiltrædelse i midten af oktober 2018.

13/09/2018

 

 

Nanna Mik Meyer
Foto: Bjarke MacCarthy

Nanna Mik-Meyer vil stadig være tilknyttet Institut for Organisation som professor MSO, men træder ud af Rådet for Samfund og Erhverv ved Danmarks Frie Forskningsråd.

Læs mere om Nanna Mik-Meyer her.
 
”Jeg ser meget frem til tage fat på nye opgaver som prodekan for forskning. Jeg ved, at CBS har mange utroligt talentfulde forskere, og jeg glæder mig til at arbejde sammen med dem i min nye funktion. Jeg ser også frem til at arbejde mere med CBS på lokalt og centralt niveau for at sikre, at ekstern finansiering kan anvendes i den strategiske udvikling af CBS’ forskning”, siger Nanna Mik-Meyer.
 
CBS’ ledelse er glade for, at Nanna Mik-Meyer har taget imod opgaven. Hendes akademiske bedrifter og erfaring fra Danmarks Frie Forskningsråd er meget værdifulde. Stillingen har både et strategisk og operationelt fokus, da Nanna Mik-Meyer skal støtte implementeringen af CBS’ handleplaner for ekstern finansiering; skabe relationer til eksterne bevillingsgivere samt yde rådgivning til forskningsbevillingsansøgere.

Med udnævnelsen af Nanna Mik-Meyer styrker CBS inddragelsen af strategisk relevant ekstern finansiering i udviklingen af universitetet og de tilknyttede forskningsinstitutter. Derfor vil dialogen med institutterne være afgørende for Nannas arbejde.
 

Sidst opdateret: Communications // 08/10/2019