Pres fra kunderne skal gøre søfarten mere miljøvenlig

(Copyright © Dabarti CGI/Shutterstock.com)

I halvfjerdserne spildte tankskibe årligt op mod 600.000 tons råolie rundt omkring i verdenshavene. I dag er det tal reduceret til næsten ingenting. Rederierne har forbedret sikkerheden, så skibskollisioner, grundstødninger og dårlig vedligehold ikke længere fører til samme massive olieforurening.

Forklaringen skal findes hos de store olieselskaber, som er kunder hos rederierne. Olieselskaberne kunne ikke leve med den mediebevågenhed, der fulgte med billeder af olietilsølede havfugle og strande belagt med tyk, klæbrig olie. Derfor stillede de rederierne et ultimatum: Opfyld sikkerhedskravene, eller vi finder et andet rederi at sejle med.

Rederierne så ingen anden udvej end at rette sig efter olieselskabernes krav – med det resultat, at store oliekatastrofer som følge af dårlig sikkerhed hos rederierne er så godt som passé.

Obligatorisk miljømærkning
Ovenstående er et eksempel på, hvordan søfartens kunder har formået at drive miljøvenlige tiltag igennem, og nu kan tre forskere fortælle, at et større pres fra skibsfartens kunder sammen med en øget global regulering i det hele taget er, hvad der skal til for at gøre søfarten grønnere.

”Det vi kan se er, at afskiberne – altså rederiernes kunder – især inden for containerdriften er blevet mere og mere opmærksomme på rederiernes luftforurening. Det skyldes, at afskiberne risikerer at komme i mediernes søgelys, hvis der er forureningsproblemer, og den opmærksomhed vil de gerne undgå. Derfor stiller afskiberne større og større miljøkrav til rederierne, forklarer René Taudal Poulsen.

Han har sammen med Stefano Ponte og Jane Lister skrevet artiklen ”Buyer-driven greening? Cargo-owners and environmental upgrading in maritime shipping”. Artiklens resultater er baseret på 45 interviews med afskibere og ansatte hos tørlast-, container og tankskibsrederier.

"Miljømærkningen Clean Cargo Working Group er et tiltag, der illustrerer den udvikling. Store afskibere som Walmart forlanger nu, at rederierne tilslutter sig mærkningen – hvis de undlader, går det ud over ordrebogen. Foreløbig har den udmelding fået 18 ud af de 20 største containerrederier til at slutte op om Clean Cargo Working Group," siger René Taudal Poulsen.

Spørgsmål om synlighed
Der er imidlertid et men i forskernes undersøgelse. Godt nok er der på containerområdet et medie- og forbrugerdrevet fokus på miljøforbedrende tiltag hos rederierne, men anderledes forholder det sig for tørlastrederierne.

Transport af tørlast som jernmalm, kul eller korn foregår på kryds og tværs af verdenshavene, men uden for mediernes og forbrugernes søgelys. Og fordi der ikke er samme risiko for at havne på avisernes forsider, skubber vareejerne ikke på for miljøforbedringer af tørlastskibene. I stedet er de optagede af faktorer som pris og rettidighed.

”Det handler meget om synlighed. Problemer med invasive arter, udledning af skadelige partikler, skrotning af skibe og udledning af CO2 er ikke så interessante, fordi de flyver under radaren – de er ikke så synlige for medier og forbrugere. Derfor er det vigtigt at sige, at jo, det er rigtigt, at pres fra afskiberne kan føre til miljøforbedringer, men det er langt fra altid tilfældet,” forklarer René Taudal Poulsen. 

Global regulering en nødvendighed
Forskerne nævner også regulering, som en vej mod en grønnere søfart. Men regulering er også kompliceret, for visse nationer opererer med meget lave miljøstandarder. Det er derfor vigtigt, at reguleringerne er så gennemgribende som muligt, så alle nationer reguleres ens.

René Taudal Poulsen hæfter sig ved, at betingelserne for, at miljøbeskyttende tiltag gennem regulering kan lykkes, er til stede – især fordi FN-organet IMO (Den Internationale Maritime Organisation) er accepteret af alle søfartens parter.

”Lige meget hvilket rederi man spørger, vil det sige, at global regulering skal komme fra IMO. Miljøforbedring inden for søfarten er på alle måder en kompleks affære, men IMO er et stærkt organ, der har en chance for at lave egentlige forbedringer – især hvis IMO formår at spille sammen med private initiativer som Clean Cargo Working Group,” mener René Taudal Poulsen.

”IMO's opgave er i den forbindelse at orkestrere og styre de private initiativer og sætte nye i værk, der harmonerer med de private, så parterne kun skal forholde sig til et regelsæt. Det kan være med til, at søfarten endelig får stablet miljøforbedrende tiltag på benene, så søfarten kan leve op til sit ry som den mest miljøvenlige transportform.”