Kunst som døråbner til en mere demokratisk digital transformation

Forskningsprojektet Artsformation undersøger, hvordan kunsten kan bidrage til en mere demokratisk og inkluderende digital transformation.

 
17/08/2021

Kunst

RESUMÉ

Nye teknologier vælter ind over os på alle samfundsområder, og fra mange sider bliver der udtrykt ønske om en mere demokratisk funderet tilgang til den digitale transformation. Sammen med universiteter og kunstrelaterede organisationer i otte andre lande deltager CBS i forskningsprojektet Artsformation, som undersøger, hvordan man ved hjælp af kunstneriske arbejdsmetoder og via en eksperimenterede tilgang med kunst som redskab kan udforske og italesætte teknologiens udfordringer. Og derigennem bidrage til en fremtid, hvor digitale løsninger bliver udviklet og designet på måder, som gør dem mere inkluderende for mennesker.


Verden undergår en massiv digital transformation i disse år. Nye teknologier vælter ind over os på alle samfunds- og livsområder og tilbyder i mange tilfælde attraktive muligheder forretningsmæssigt og i privatlivet. Men teknogierne indebærer også nye trusler og udfordringer. Det gælder fx i forhold til de dataspor, vi i stigende grad efterlader os, som bliver indsamlet og udnyttet, uden at vi er klar over, hvordan de bliver brugt. Fra mange sider bliver der udtrykt ønske om, at den digitale transformation fremover bliver langt mere demokratisk funderet end tilfældet er i dag.

Det er baggrunden for, at CBS er gået sammen med universiteter og kunstrelaterede partnere fra henholdsvis England, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Norge og Tyskland om det EU-finansierede forskningsprojekt Artsformation, der startede i 2020 og løber frem til sommeren 2023. Via en eksperimenterede tilgang og med kunst som redskab undersøger Artsformation, hvilken rolle kunst og kunstnere potentielt kan spille for dels at italesætte teknologiens udfordringer, og dels skabe en fremtid, hvor digitale løsninger bliver udviklet og designet på måder, som gør dem mere inkluderende for mennesker.

”Vi forsøger kort sagt at give svar på, hvordan den tilgang, kunst og kunstnere har til verden, kan nuancere perspektiverne for den digitale omstilling – både når det gælder de dystopiske og de mere forherligende,” forklarer Kirsti Reitan Andersen, post.doc. på afdeling for Management, Society and Communication på CBS. Sammen med Ana Alacovska, lektor samme sted, står hun i spidsen for den danske del af Artsformation.


ØGET DEMOKRATISERING

Kirsti Reitan Andersen fremhæver, at Artsformation er led i en større bevægelse, hvor man undersøger og eksperimenterer med, hvordan kunstnere og kunst kan bidrage til samfundsudviklingen på et konkret niveau. Specifikt forsøger Artsformation at afdække, hvordan kunst på forskellige måder, der ligger ud over kunstens traditionelle roller som fx at være noget dekorativ, underholdende eller provokerende, kan bidrage til øget demokratisering i den digitale transformation. Men hvad er det så, kunsten og kunstnerne kan, der er så unikt?  

”Kunst har i nyere tid traditionelt sat spørgsmålstegn ved det eksisterende og dermed potentielt været en inspirerende øjenåbner og kanal for nytænkning. I den digitale transformation kan kunsten bl.a. byde på et etisk reflektionsrum i forholdet mellem mennesket, verden og teknologien – og kunstneriske arbejdsmetoder og tankegange bidrager derfor i stigende grad til innovation på alle mulige samfundsområder,” siger hun.

Citat

TEKNOLOGIENS UDFORDRINGER

Et efterhånden klassisk eksempel på, hvordan kunst kan italesætte teknologiens udfordringer på nye måder, så de bliver begribelige og relaterbare for mange mennesker, er eksperimentet med den        
såkaldte Random Darknet Shopper i perioden 2014-16. En kunstnergruppe opsatte et indkøbsmodul styret af kunstig intelligens, der blev sat til at handle ud fra et tilfældighedsprincip på det sorte internet. Systemet indkøbte objekter, der blev sendt til en kunsthal, som udstillede dem, og det blev siden trukket i retten, fordi det havde indkøbt narkotika.

Den digitale transformation fører mange forskelligartede udfordringer med sig, fastslår Kirsti Reitan Andersen. Der er fx et stort antal ældre borgere i EU, som ikke har adgang til internettet. Svage eller helt fraværende internetforbindelser i nogle områder gør det endvidere svært eller umuligt at interagere med fx offentlige myndigheder. Det har bl.a. også skabt problemer i forhold til børn og unges læring under Covid-19-krisen, hvor uddannelsesinstitutioner har været lukket for fysisk adgang.

Artsformation kigger også nærmere på køns- og kompetencerelaterede skævheder i den digitale transformation og samarbejder i den forbindelse bl.a. med Catch – Center for Art, Design and Technology, som er sat i verden for at fremme innovativ udvikling og uddannelse i Helsingør, hvor centret er placeret.   

Catch var primusmotor for en række workshops i foråret 2021 med kunstnerne Mirabelle Jones fra USA og Julie Østergaard fra Danmark. Jones er inspireret af nybrydende science fiction-litteratur forfattet af bl.a. kvinder, sorte og transpersoner, som typisk adskiller sig temamæssigt fra mere traditionel science fiction, der hovedsaligt er skrevet af og til hvide mænd. De nævnte workshops kastede lys over en række kønsrelaterede skævheder i den digitale transformation. En workshop omhandlede fx indhold på Wikipedia, og her fremgik det, at kun ca. 15 pct. af Wikipedias redaktører er kvinder, og at ca. 18 pct. af biografierne i den engelske Wikipedia omhandler kvinder. På workshoppen lærte deltagerne bl.a. at oprette og redigere Wikipedia-profiler.                


DEN KUNSTNERISKE PROCES

Artsformation ser også nærmere på såkaldt socially engaged art, hvor selve den kunstneriske proces er i fokus. Her arbejder kunstneren fx med udsatte grupper, som via deres involvering får nye færdigheder og dermed en reel stemme og mulighed for medindflydelse. Det er tilfældet i et andet konkret Catch-projekt som Artsformation ønsker at følge med start i efteråret 2021.

”Her vil kunstneren Jakob Tækker samarbejde med en gruppe unge arbejdsløse fra lokalområdet om udvikling og indretning af byens nye jobcenter. Et nøgleaspekt i projektet er jobcentrets anvendelse af teknologi i relation til borgerne, og undervejs får de unge et dybere indblik i teknologierne og brugen af dem. På den baggrund er det tanken, at de vil kunne forholde sig mere kritisk til teknologierne og samtidig bruge de nyvundne digitale kompetencer i deres fremtidige jobsøgning,” forklarer Kirsti Reitan Andersen.    

Artsformation stiller også skarpt på kunstnere, der etablerer virksomheder. Et eksempel er Olafur Eliasson, der fra sin base i Berlin har skabt en virksomhed, der designer, producerer og for billige penge sælger solcelledrevne lamper til fattige landområder uden adgang til elektricitet. Hele processen fra design til brug udspringer af kunstnerisk drevet innovation, og virksomheden afholder løbende workshops, som kan inspirere andre til at gøre noget lignende.    


ET LEGENDE OG GRÆNSEAFPRØVENDE FRIRUM

Artsformation har endvidere ført til et samarbejde om at etablere Skole for Æstetik og Teknologi (SÆT), som Kirsti Reitan Andersen er medinitiativtager til sammen med Catch, ARKEN Museum for Moderne Kunst, Jesper Balslev, lektor på KEA, og Fablab på RUC. SÆT har til formål at bidrage til en mere inkluderende digital fremtid ved – med kunstnerisk praksis som drivkraft – at udvikle nye undervisningsformater og konkrete undervisningsmaterialer, der dels får brugerne til at tænke eksisterende teknologi på nye måder og dels foregribe fremtidens teknologier.

Startskuddet for SÆT, der er tænkt som en onlineplatform, men også med fysisk tilstedeværelse, er en sommerskole i august 2021, hvor teknologifolk og kunstnere sammen udvikler skolens første bud på undervisningsmaterialer, der i øvrigt er open source og dermed frit tilgængelige for alle interesserede. Artsformation bruger SÆT som et casestudie og bidrager samtidig til den løbende udvikling af skolens aktiviteter.

Ifølge Kirsti Reitan Andersen har man i Artsformationprojektet allerede erfaret, at en innovativ tilgang, der tager afsæt i kunstnerisk praksis, ofte medfører refleksioner på helt andre planer, end folk er vant til – ikke mindst i forhold til at komme med bud på, hvad ny teknologi kan og skal.

”Jeg tror, forklaringen skal findes i det kunstneriske frirum til at stille spørgsmål uden at have konkrete svar på hånden – og til at have en åbensindet, legende, udforskende og grænseafprøvende tilgang, som kan åbne nye døre,” siger hun og tilføjer, at Artsformation, for at få dybere indblik i kunstneriske processer og hvad de kan bidrage med, undervejs i projektet inddrager og finansierer en lang række kunstnere. Planen er desuden at skabe et kunstnernetværk, som kan leve videre i fremtiden.  

Artsformation offentliggør løbende resultater i form af bl.a. delrapporter og videodokumentation, ligesom projektet formidler nye erkendelser på festivaller og udstillinger, herunder den årlige Art-Tech-festival Transmediale i Berlin.


VIL DU VIDE MERE?

Artsformation består af en lang række forskellige aktiviteter.
Følg med her og hent projektets delrapporter mv.

Læs mere om Skolen for Æstetik og Teknologi (SÆT) her

Du er velkommen til at kontakte de projektansvarlige på CBS:
Post.doc. Kirsti Reitan Andersen – kra.msc@cbs.dk
Lektor Ana Alacovska – aa.msc@cbs.dk

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 25/08/2021