Krigen i Ukraine: Skjulte rigdomme og skattely

Formue placeret i udlandet er et fremherskende globalt fænomen, som vurderes at udgøre omkring 10 % af verdens landes bruttonationalprodukt. Den russiske elite er ikke alene om at gemme penge af vejen, men skiller sig alligevel ud ved at have ekstremt mange flere penge i skattely end andre store vestlige lande.

03/03/2022

Foto Shutterstock
Foto: Shutterstock

Så hvad kan de sidste ti års lækagesager om skattely sige om russiske formuer placeret i udlandet? Det har postdoc fra CBS Rasmus Corlin Christensen forsket i.

Verdens politiske ledere har nu indført massive sanktioner mod russerne, hvilket bl.a. indebærer indefrysning af aktiver. Men har de nogen effekt?

De er ikke så effektive som nogle politiske ledere kunne ønske sig. Skattely er nemlig en åbenlys måde at slippe for sanktionerne på og i bred forstand gemme de aktiver, som myndighederne gerne vil have fat i.

Globalt set udgør de penge, som er placeret – og ofte meget godt gemt – i skattely 10 % af verdens landes BNP. Det er virkeligt mange penge. Men de allerrigeste russere placerer deres formuer i skattely i langt højere grad end noget andet vestligt land (1).

Og det gør det særligt vanskeligt at spore russiske aktiver og dermed indføre effektive sanktioner. For hvis du ikke ved, hvor de russiske penge eller privatfly befinder sig, kan du heller ikke beslaglægge dem.

Hvordan ved man det, hvis pengene er gemt af vejen?

Mere end ti års forskning i økonomi, jura og international politik, herunder banebrydende forskning fra CBS-forskere, har afdækket de mekanismer, der gør, at man kan have sin formue i skattely (2)(3).

Dertil kommer endeløse lækagesager, utallige dokumenter fra whistleblowere og insidere inden for skattelyenes mure, der har afsløret mekanismerne for og det indtil nu ukendte størrelsesomfang af russiske (og andre) formuer i skattely.

Disse lækager viser tydeligt, hvordan højtstående embedsmænd, forretningsfolk og berømtheder tyr til lukkede selskabsstrukturer for at undgå granskning og regulering og samtidig have kontrol over virksomheder, penge, ejendomme, både og meget mere (4).

Hvad kan vi gøre ved det?

Den gode nyhed er, at vi hele tiden bliver bedre – meget bedre – til at få de gemte formuer frem i lyset. I kølvandet på finanskrisen i 2007-2009 har regeringer i hele verden indført nye radikale gennemsigtighedsstrukturer, som gør det væsentligt sværere at have formuer i skattely (5).

Tag nu Schweiz, for eksempel. I århundreder har millionærer verden over brugt landet til at placere penge og andre aktiver pga. et højt diskretionsniveau i bankverdenen. I dag er det stærkt begrænset på baggrund af et internationalt samarbejde om økonomisk gennemsigtighed. Hvis du opretter en konto i Schweiz – eller mange andre skattely i verden – vil banken automatisk videregive den oplysning til skattemyndighederne i dit eget land. Det gør det meget mere vanskeligt at gemme din formue.

Om denne krise giver afsæt for en politisk forandring vides ikke helt endnu, men jeg er meget optimistisk. Politiske ledere har allerede sat gennemsigtighed øverst på den globale politiske dagsorden, så forhåbentlig vil nye regler og samarbejder blive til virkelighed inden for de næste år.

Rasmus Corlin Christensen
https://www.cbs.dk/en/research/departments-and-centres/department-of-organization/staff/rccioa

Link 1: http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0047272718300082

Link 2: https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/09692290.2016.1268189

Link 3: https://www.hup.harvard.edu/catalog.php?isbn=9780674244771

Link 4: https://www.icij.org/investigations/panama-papers/

Link 5: https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/09692290.2019.1625802

 

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 11/07/2023