Krigen i Ukraine: Er energifattigdom den nye pandemi?

Corona er endelig begyndt at fylde mindre, men nu står Europa måske over for starten på en ny pandemi; energifattigdom. Krigen i Ukraine har påvirket de allerede stigende energipriser.

17/03/2022

The War in Ukraine: Is energy poverty the new pandemic?

Foto: Shutterstock

Professor Tooraj Jamasb og Dr. Manuel Llorca fra Copenhagen School of Energy Infrastructure, Copenhagen Business School deler her, hvorfor millioner af husstande overalt i Europa kan rammes af energifattigdom.

Hvad er energifattigdom?

Overordnet set opstår der energifattigdom, når husstande eller enkeltpersoner fx ikke har råd til at opvarme deres bolig tilstrækkeligt eller betale elregningen pga. stigende energipriser. I de senere år er man blevet mere opmærksom på problemet i Europa, og det er nu blevet prioriteret politisk efter vedtagelsen af Clean Energy for all Europeans-pakken (CEP) i 2018-19. Pakken adresserer udfordringerne med energifattigdom, herunder energiudnyttelse og energisikkerhed, men de seneste rapporter fra EU-Kommissionen anslår, at ca. 34 millioner europæere er energifattige. Og det er på trods af, at en af de vigtigste søjler i den grønne omstilling er, at man skal kunne have råd til energi. Tallene kan meget vel stige i den nærmeste fremtid, og man ved, at energifattigdom kan have alvorlige fysiske og psykiske konsekvenser for særligt ældre og børn [1].


Hvorfor er energifattigdommen stigende?

Risikoen for, at en husstand bliver energifattig, kan kædes sammen med tre ting: et lavt rådighedsbeløb, et højt energiforbrug og dårlig energiudnyttelse i hjemmet. På nuværende tidspunkt er hustandsindkomsterne i Europa stadig ved at komme sig ovenpå covid-19, men de høje energipriser udgør et nyt problem på den lange bane.

Prisen på gas og elektricitet er steget drastisk siden sidste efterår, bl.a pga. udfordringer med at lagre energi, flaskehalse i gasforsyningen samt manglende vind til at generere elektricitet. Det sidste punkt giver også grund til bekymring, da vi i fremtiden vil være dybt afhængige af forskellige vedvarende energikilder, men samtidigt ikke kan lagre store mængder elektricitet over lang tid. Derudover ser det også ud til, at de internationale sanktioner mod Rusland, bl.a. et muligt forbud mod russisk olie og gas, højst sandsynligt vil få energipriserne til at fortsætte deres himmelflugt. Og for ganske nylig nåede prisen på naturgas i Europa et historisk højt niveau, nemlig 2.600 kr pr. megawatt-time. Det kan betyde en energiregning for en gennemsnitlig familie i Storbritannien på over 26.000 kr og 8,5 millioner britiske husstande kan riskere at blive energifattige ifølge sammenslutningen The End Fuel Poverty Coalition. Det kan også sagtens ramme andre europæiske lande.


Midt i bekymringerne om forsyningssikkerheden stiger støtten til alternativer som fx atomkraft, flydende naturgas (LNG) og lagrings- og genforgasningsanlæg. Dog kan nogle af dem være uforenelige med nedbringelsen af CO2, så det bliver vanskeligere at forene EU’s tre konkurrerende energimål: forsyningssikkerhed, miljømæssig bæredygtighed og prisoverkommelighed. Prisoverkommelighed er direkte forbundet med energifattigdom.

Hvordan kan vi afhjælpe energifattigdom?

Forskerne foreslår at anvende en ny måde at analysere energifattigdom på [2] i form af en model, der gør det muligt at vurdere og forklare et lands maksimale potentiale for at reducere energifattigdom. Denne tilgang gør det også muligt bedre at forstå og måle på de faktorer, der kan facilitere eller forhindre, at man udnytter potentialet fuldt ud. Med modellen har man kunnet analysere energifattigdom i 30 europæiske lande mellem 2005-2018.

Resultaterne viser, at lande med større økonomisk udvikling og lighed har færre tilfælde af energifattigdom, mens højere energipriser forværrer problemet. Faktisk fremgår det også, at en gennemsnitlig prisstigning på 1% forhøjer et lands energifattigdom med 0,27%. Og selvom dette tal ikke kan bruges til at ekstrapolere den potentielle indvirkning af specifikke prisstigninger på et bestemt tidspunkt, kan det sagtens anvendes som en advarsel om de farer, der lurer i kølvandet på de stigende energipriser.

Som konklusion – og på den positive side – er man faktisk blevet bedre og mere effektive til at bekæmpe energifattigdom i alle de analyserede lande. Man har også fundet ud af, at økonomisk bistand i form af tilskud til personer og familier, der fx er socialt ekskluderede, har nedsat funktionsevne eller sygdom eller helbredsproblemer har hjulpet til at reducere energifattigdom markant. Endelig har forbedringer af energiudnyttelse målt i forhold til energiintensitet også hjulpet med at nedbringe energifattigdom. Men energipriserne giver derimod grund til målrettet forbedring af energiudnyttelsen og de økonomiske forhold for sårbare grupper. Energifattigdom er alvorligt og skal mødes med alvor i den kommende tid.

 

Læs mere om Professor Tooraj Jamasb og hans forskning her

Relevante forskningsartikler af professsor Tooraj Jamasb og Dr. Manuel Llorca:

[1] Llorca, M., Rodriguez-Alvarez, A. and Jamasb, T. (2020), “Objective vs. subjective fuel poverty and self-assessed health”, Energy Economics, 87, 104736.

[2] Rodriguez-Alvarez, A., Llorca, M. and Jamasb, T. (2021), “Alleviating energy poverty in Europe: Front-runners and laggards”, Energy Economics, 103, 105575.

Additional references:

Europe Reconsiders its Energy Future – The Economist (05/03/2022)

Natural-Gas Prices in Europe Jump to Record Highs as War Intensifies – The Wall Street Journal (07/03/2022)

U.K. Energy Cost Surge Risks Leaving 8.5 Million in Fuel Poverty – Bloomberg (05/03/2022)

Website of the Energy Poverty Advisory Hub


 

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 11/07/2023