Forskning, der forandrer
Ingen træer, ingen fremtid: Hvordan finansierer vi skovbevaring bedst muligt?
Afbrænding af fossile brændstoffer er den allerstørste årsag til klimaforandringer på vores planet. Fældning af tropiske regnskove kommer ind på en andenplads. Den primære årsag til skovrydning er, at der skal være plads til at dyrke handelsvarer som fx palmeolie, soja og oksekød.
Lektor Kristjan Jespersen fra Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation på CBS har for nylig modtaget en bevilling fra The David and Lucile Packard Foundation til at undersøge, hvilke mekanismer der kan finansiere skovbevaring bedst muligt hele vejen igennem palmeoliens forsyningskæde og hvordan.
Kan du fortælle mere om projektet?
Med projektet vil vi udvikle metoder, der kan beregne palmeolieindustriens ansvar for at bidrage til finansiering af skovbevaring. Og så skal vi samarbejde med virksomheder og finansierings- og skovbevaringseksperter for at afdække, hvordan udgifterne fordeles bedst mellem alle leddene i de komplekse forsyningskæder.
På baggrund af dybdegående casestudier, undersøgelser og telemålinger skal dette projekt udvikle og teste en model for omkostningsdeling, så virksomheder kan bidrage til skovbevaring.
Inden for skovbevaring undersøger man i stigende grad, hvordan man kan koble geografiske data til forsyningskædedata. Målet er at kunne identificere de største virksomheder i forsyningskæden og se, hvordan deres forsyningskæder påvirker jordens overflade. Forskningen skal identificere flere mulige modeller, der kan bruges til at vurdere forsyningskædernes aftryk i palmeolieindustrien, og i den proces vil vi også involvere udvalgte investorer og fortalere for skovbevaring.
Hvorfor er projektet vigtigt?
En ting er, at det er forbundet med en masse udfordringer at dele ansvaret for finansieringen af skovbevaring i en kompleks forsyningskæde. Men det grundlæggende problem er faktisk at finde ud af, i hvor høj grad en virksomheds forsyningskæde er med til at ødelægge et økosystem.
Hvis en virksomheds ansvar i en kompleks kæde som palmeoliens ikke er fuldstændig klart, går det ud over finansieringen af skovbevaringen, og økosystemerne vil fortsat lide.
Skovødelæggelserne fortsætter og strømmen af skovbevaringsprojekter er ikke uendelig. Så hvis man kan lægge omkostningerne ved skovbevaring ind i de forskellige led i forsyningskæden på en fair måde, kan man måske langtidssikre bevaringen af skove og økosystemer, også så de rækker ud over bevaringsprojekterne.
Hvilke udfordringer ligger forude?
Vi forventer, at virksomhederne vil være sensible, når det kommer til udgifterne. Vil de være villige til at indlejre omkostningerne ved skovbevaring, eller vil de lade forbrugerne betale? Udover kontakten til virksomhedernes sustainability-afdelinger er kontakten til indkøbsafdelingerne afgørende for at få et retvisende overblik over virksomhedernes prioriteringer og udfordringer.
I nogle områder forventer vi også udfordringer i forhold til at få adgang til pålidelig data. Men vi vil arbejde tæt med andre institutioner for at sikre, at vores modeller bygger på den allernyeste og mest troværdige viden.
Hvordan vil dit projekt kunne påvirke samfundet i det lange løb?
Vi ønsker, at projektet skal bidrage til, at virksomheder tager større ansvar for at finansiere skovbevaring ved at indlejre omkostningerne i palmeolieforsyningskæden (som p.t. er eksternaliserede omkostninger) for på den måde at kunne støtte skovbevaring. Virksomhederne har en afgørende rolle i at mindske klimaforandringerne og opretholde biodiversitet.
Copenhagen Business School er den eneste danske institution, der har modtaget forskningsfinansiering fra the Packard Foundation.