Arbejdsgruppe afleverer rapport om principper om hjælpepakker ved fremtidige epidemier

I forbindelse med aftalen om en ny epidemilov besluttede et bredt flertal af Folketingets partier at nedsætte en arbejdsgruppe, som skulle rådgive regeringen om økonomisk forsvarlige principper for hjælpepakker ved fremtidige epidemier. Arbejdsgruppens rapport ligger nu klar og er afleveret til aftalepartierne - og platformens Birthe Larsen og Yvette Lind har bidraget som eksperter.

06/01/2022

”I en krisesituation er det fællesskabet, som må træde til. Derfor har et bredt flertal i Folketinget, siden corona kom til Danmark for snart to år siden, holdt hånden under dansk erhvervsliv, kulturliv og danske arbejdspladser med hjælpepakker for store milliardbeløb. Senest har vi genåbnet en række kendte ordninger. Jeg er glad for, at vi nu har fået en rapport, der samler op på de erfaringer, der er gjort, og som giver et bidrag til, hvordan vi skal indrette os ved fremtidige epidemier. Jeg ser frem til at drøfte principperne med aftalepartierne i begyndelsen af det nye år,” siger erhvervsminister Simon Kollerup.

Find rapporten og læs mere på Erhvervsministeriets hjemmeside.
 

Sidst opdateret: Business in Society platforms // 06/01/2022