Markeder, regulering og policy

Anvendelse af nye teknologier er afgørende for at realisere den grønne omstilling. Desuden spiller teknologierne en vigtig rolle i fremtidens dekarbonisering. Disse teknologier skal imidlertid fungere på nye markeder, og med nye virksomhedsmodeller. Dette stiller krav til en ny politisk rammesætning og regulering.

 

Decoration

Nye markeder kræver nye regulativer og rammesætninger

Mange teknologier, fx carboncapture og Power-to-X, er kapitalintensive, hvilket kræver et veldefineret markedsdesign, regulative rammesætninger og policyudvikling, for at nedbringe risici og dermed motivere til langsigtede investeringer og etableringen af innovative virksomhedsmodeller. Forskningsområdet omfatter energiøkonomi, miljøøkonomi, maritim økonomi, international handelsregulering og ledelse.

Problematikker

Der fokuseres blandt andet på følgende forskningsspørgsmål: Hvilke reguleringsinstrumenter (beskatning, prissættelse m.m.) er nødvendig i en national så vel som international kontekst for at skabe bæredygtige forretningsmodeller inden for nuværende og nye grønne sektorer? Hvordan bør nuværende makroøkonomiske modeller for grøn vækst justeres? Hvordan kan politisk modstand mod grøn omstilling forstås, og hvordan skal modstanden håndteres, så problematikkernes globale karakter holdes for øje? Hvordan kan vi udvikle byer som understøtter grøn omstilling i en tid med øget urbanisering? Hvilken rolle spiller menneskerettigheder, social inklusion og ulighed i omstillingen og hvordan sikrer vi at omkostningerne ved den grønne omstilling fordeles ligeligt.  
 

Forskere

Forskningscentre

Copenhagen School of Energy Infrastructure

Sidst opdateret: Green Transition // 01/10/2021