”Min forskning skal sætte spot på de mønstre der muliggør seksuel chikane”

Hvad kan man gøre ved et problem, der bunder i strukturer og kulturer? Man kan starte med at forstå dets betingelser. Sådan lyder det fra Bontu Lucie Guschke der er ph.d.-studerende på CBS. Tilbage i november vandt hun Fonnesbæk ph.d.-pris for sin forskning i chikane og diskrimination i organisationer.

05/01/2022

Bontu

Seksuel chikane og diskrimination debatteres bredt i samfundet, og til trods for, at mediedækningen er meget fokuseret på mediebranchen og den politiske verden, er problemet stadig udbredt på mange danske arbejdspladser.

Det er netop det, som Bontu Lucie Guschke vil gøre op med. Hun er ansat ved Institut for organisation ved CBS, og er sidste års vinder af ’Fonnesbech ph.d.-pris’ der blev uddelt til CBS’ årlige prisoverrækkelse den 3. november 2021. Prisen gives til en ph.d.-studerende, der har leveret ekstraordinær forskning, som skønnes at være på internationalt topniveau.

Med prisen får Bontu Lucie Guschke finansieret et ekstra år til at færdiggøre sin ph.d. i chikane og diskrimination i organisationer. Mere specifikt undersøger hun, hvordan fænomenet forstås og opfattes, og hvorfor det finder sted.

Sammenligning mellem universitet og militær overraskede

Tidligt i Bontu Lucie Guschkes undersøgelse stod det klart, at seksuel chikane udspringer fra strukturer frem for individer, og at disse strukturer findes på mange forskellige typer af organisationer og industrier, herunder på universitet.

Dog blev hun alligevel overrasket da hun sammenlignede sin empiri fra universitetsverdenen med hendes kollega Beate Sløk-Andersens empiri fra militæret.

”Vi så et hav af ligheder i vores resultater på trods af meget forskellige organisationer. Vi begyndte at spekulere på, hvad det ville give at genanalysere vores data gennem en fælles linse. Vi fandt ud af, at i de to organisationer er det de samme ting der muliggør seksuel chikane,” forklarer Bontu Lucie Guschke.

Ved at sammenligne deres data, kunne de se, at en årsag til chikane er organisatoriske modsætninger. Både på et universitet og i militæret findes en masse formelle regler og processer, som det forventes, at man som nyt medlem i organisationen tillærer sig. Dette gør sig også gældende i sager om seksuel chikane, hvor der er procedure for, hvordan man skal anmelde det. Men sideløbende med de formelle regler, er der ligeså mange uformelle forventninger og normer for, hvordan man skal løse konflikter og problemer som eksempelvis seksuelle krænkelser.

Det vil sige, at når en medarbejder eller en studerende udsættes for seksuel chikane er der både en formel og uformel måde og håndtere det på, og disse måder vil ofte være i strid med hinanden, forklarer Bontu Lucie Guschke, og uddyber:

Hvis man vælger at anmelde seksuel chikane via officielle veje, vil man formentlig opleve, at dette strider imod den uformelle oplæring i, hvordan man er en god kollega. Omvendt, hvis man vælger den uformelle håndtering og blot italesætter det frem for at anmelde det, kan man risikere ikke at blive taget seriøst. For hvis problemet var seriøst, vil man jo anmelde det.

Har altid interesseret sig for retfærdighed

Interessen for diskrimination og uretfærdighed har Bontu Lucie Guschke altid haft. Ved siden af sin bacheloruddannelse, som hun læste i Berlin, arbejdede hun med flygtninge og blev herigennem bekendt med de udfordringer flygtninge står overfor, når de kommer til Europa.

”På et personligt plan har jeg altid bekymret mig meget om ulighed og uretfærdighed. Da jeg kom til CBS opstod interessen for sexisme, racisme og ulighed i forbindelse med universiteter”, siger hun og fortsætter:

”Jeg synes det er en interessant ramme, fordi der er mange forskellige perspektiver på et universitet. Der er undervisningen og de studerende, samtidig med forskningen og universitetet som en arbejdsplads,” forklarer Bontu Lucie Guschke, der både har undersøgt chikane i studiemiljøet og blandt de ansatte.

Håndbog skal sætte skub i kulturændring

For Bontu Lucie Guschke er det helt tydeligt, at der ikke findes et quickfix, når fænomener som chikane og sexisme skal til livs. Det kræver derimod en langsigtede kulturændring.

Både racisme og sexisme er så dybt forankret i vores samfund og vores organisationer, så der findes ikke ét værktøj eller en værktøjskasse, der kan ordne det hele. Det vil kræve langsigtede processer for at ændre strukturer og ændre organisationsnormer,

Alligevel peger hun på nogle helt konkrete værtøjer, man som organisation eller virksomhed med fordel kan benytte sig af. En af dem er en ny håndbog, der adresserer, hvordan man skal forstå og arbejde med sexisme.

Bogen blev til på baggrund af en underskriftindsamling fra godt 700 forskere samt 900 personlige historier om sexistisk adfærd i den akademiske verden og ligger til gratis download.

”Bogen er en rigtig god værktøjskasse med meget konkrete workshop-ideer og metoder til, hvordan man starter de meget svære samtaler, som vi skal have for at forstå problemerne bedre. Det er en rigtig god måde at få diskuteret nogle af gråzone-dilemmaerne på,” siger Bontu Lucie Guschke.

Vil flytte samtalen fra ud i samfundet

Som vinder af Fonnesbæk ph.d.-pris får hun mulighed for at bruge et år mere på sit ph.d.-projekt. Helt konkret betyder det, at hun kan bruge mere tid på at formidle sin forskning uden for sit eget fagmiljø, og det er centralt for den unge forsker.

I forlængelse af sin ph.d.-afhandling er Bontu Lucie Guschke da også med i flere initiativer, der skal hjælpe virksomheder og organisationer med at bekæmpe chikane og diskrimination.

Et af dem er sammen med en gruppe CBS-forskere samt KVINFO og hedder GenderLAB.

Hun er ligeledes en del af CBS-platformen Diversity and Difference der arbejder for at fremme og formidle forskning om mangfoldighed og kønpå arbejdspladser.

Jeg er meget taknemmelig og glad for min pris. Den viser, at CBS støtter forskning i feminisme og antiracisme i en tid, hvor feminisme - og kønsstudier er under konstant angreb. Jeg håber, at CBS vil fortsætte med at støtte og styrke denne forskning,
 

Læs mere om Bontu Lucie Guschke og hendes forskning her.


 

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 10/01/2022