Grænseoverskridende adfærd: Ny forskningsrapport om Roskilde Festival

CBS-forskerne Morten Thanning Vendelø og Jannick Friis Christensen, sidstnævnte fra Diversity and Difference-platformen, går sammen med Katrine Raaby fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) på scenen med ny viden i Roskilde-ugen; et handler om frirum, normer og grænser. Kom med backstage og ind i forordet her:

06/07/2021

Frirummets Festival Genderlab
Roskilde Festival behøver sjældent nogen introduktion. Det er et navn, som de fleste i Danmark kender til. Har man ikke selv været på festivalen, kender man med stor sandsynlighed én, der har. Med sine 130.000 deltagere og otte scener, der tilsammen byder på over 200 optrædener, er Roskilde Festival Nordeuropas største begivenhed for musik, kunst og aktivisme. For mange unge gælder det, at man på et eller andet tidspunkt ikke kommer uden om at tage stilling til, om man skal med på Roskilde. Og hvert år i starten af juli, når festivalen løber af stablen på Roskilde Dyrskueplads, er det under stor mediebevågenhed med daglige beretninger fra det, der midlertidigt bliver landets fjerdestørste by i de otte dage, festivalen varer.

Vi vil derfor gå så langt som til at sige, at Roskilde Festival er en begivenhed, som alle kan forholde sig til, og som mange har et forhold til. Det betyder imidlertid ikke, at alle har det samme forhold til festivalen, der også har ændret sig en del siden sin spæde start i 1971. Dengang gik den under navnet Sound Festival og havde rod i hippiekulturen med Woodstock som forbillede.

Fejringen af Roskilde Festivals 50-års jubilæum måtte i 2020 udskydes til 2021 grundet omfattende restriktioner på forsamlinger som følge af COVID-19. Det var første gang i festivalens historie, at den ikke blev afholdt, og som de fleste nok er bekendt med, måtte den på grund af pandemien aflyses igen i år. Men selvom Roskilde Festival har et halvt århundrede på bagen og har haft vokseværk, så bygger festivalen videre på mange af de samme værdier som for 50 somre siden.

Idéen om Roskilde Festival som et frirum er et eksempel herpå. At festivalen er et frirum, handler blandt andet om, at Roskilde ligesom andre festivaler bliver et alternativ til det omkringliggende samfund, i og med at der vendes op og ned på bestemte normer og regler for adfærd. Kort sagt, du kan gøre ting på Roskilde, som du ikke ellers ville gøre, og der er en udbredt forståelse på festivalen af, at man er fri(ere) til for eksempel at udforske andre sider af sig selv ved at prøve egne grænser af og nogle gange også udfordre grænserne. Fordi deltagerne overnatter og lever sammen i små teltlejre, bliver festivalen Danmarks tættest befolkede område, og man kommer derfor uvægerligt hinanden mere ved.

Der er således god grobund for, at den enes grænsesøgende adfærd bliver grænseoverskridende for en anden, og det er dét fænomen, grænseoverskridende adfærd, som vi sætter under lup i denne rapport. For som en af rapportens forfattere peger på i sin seneste forskning, er grænseoverskridende adfærd generelt et voksende sikkerhedsproblem for festivaler og lignende begivenheder.

Med baggrund i 61 gruppeinterviews fra Roskilde Festival i 2019 giver rapportens forfattere en karakteristik af grænseoverskridende adfærd ud fra festivaldeltagernes erfaringer. Rapporten giver desuden indsigt i, hvordan den grænseoverskridende adfærd reproduceres gennem normative forventninger, ritualer og lege. Du får også et indblik i de tryghedsstrategier, som nogle festivalgæster praktiserer for at foregribe oplevelser med grænseoverskridende adfærd. Slutteligt kommer forfatterne med forslag til forebyggende tiltag som supplement til festivalens eksisterende indsatser på området.

Find rapporten ovenfor, god læselyst!
 

Sidst opdateret: Business in Society platforms // 08/07/2021