Digitaliseringen drives af usynligt arbejde

Digitaliseringen har enorme fordele, men fører også nye arbejdsopgaver med sig, som er usynlige og indebærer uforudsete udfordringer.

04/11/2021

Photo: Sigmund, Unsplash
Foto: Sigmund, Unsplash

Resumé

Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande. Digitaliseringen har mange samfundsmæssige fordele, og der knytter sig en mangfoldighed af håb, løfter og forventninger til de digitale teknologier. Men midt i euforien peger CBS-forskere på, at de digitale teknologier sjældent virker helt af sig selv og som ved et trylleslag løser alskens opgaver og problemer. De indebærer ofte et relativt stort ekstraarbejde, som i dag er usynligt, fordi det ikke er en del af den enkelte medarbejders kerneopgave. Forskerne ser et stigende behov for, at man både politisk og ledelsesmæssigt gentænker digitaliseringsstrategier og businesscases for digitaliseringsprojekter og i højere grad tager højde for, at de digitale teknologier på den ene side erstatter arbejde og på den anden side medfører nye og helt legitime opgaver.

***

Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande, og samfundet ræser mod stadig mere digitalisering. Dette er muligt, fordi nye teknologier udvikles med stor hast, og fordi der fra politisk side er ambitioner om at gøre borgernes interaktion med den offentlige sektor så gnidningsløs som muligt. Det har imidlertid mindre bevågenhed, at digitaliseringen bygger på et krævende og ofte usynligt arbejde.

Det fortæller Ursula Plesner, lektor på Institut for Organisation på CBS, der sammen Lise Justesen, lektor samme sted, står bag et forskningsprojekt, som bl.a. zoomer ind på det usynlige arbejde og de afledte konsekvenser for medarbejderne og deres opgaveløsning.

MAGISKE TEKNOLOGIER  

Ifølge Ursula Plesner går digitaliseringsretorikken ofte på, hvor smart, billigt og gnidningsløst alting bliver i det øjeblik, dette eller hint bliver digitaliseret. Digitale teknologier bliver italesat som om de er næsten magiske, virker helt af sig selv og løser alskens opgaver og problemer med et trylleslag. Men det stemmer sjældent overens med virkeligheden.

”De digitale løsninger indebærer ofte ekstraarbejde, når medarbejderne fx holder nye digitaliseringsprojekter i live gennem fejlretning. Eller når de tager over, når systemerne svigter, bidrager til at videreudvikle systemerne, eller skal kompetenceudvikles for at kunne mestre systemerne og udnytte deres fulde potentialer,” siger hun og fortsætter:

”De bruger således relativt meget tid på opgaver, som hverken de selv eller deres ledere definerer som rigtigt arbejde, fordi det ikke er en del af kerneopgaven. Konsekvensen kan være, at folk bliver utilfredse med deres arbejde og føler sig pressede, når de opdager, at der ikke er tale om en undtagelsestilstand, men at ekstraarbejdet er en permanent del af jobbet.”

Ursula Plesner understreger, at IT-systemerne ikke er statiske. Der vil løbende være både teknologiske opdateringer og opdateringer som følge af ny lovgivning og nye regler. Samtidig er den nuværende praksis med en såkaldt hypercare-periode, hvor man typisk sætter ekstra mandskab ind til at håndtere indkøringsproblemer efter implementering af et nyt IT-system, hvorefter organisationen må klare sig selv, utilstrækkelig. Men det er hverken politikerne, der viser vejen for digitaliseringen, eller ledelserne, der skal få tingene til køre på de enkelte arbejdspladser, nødvendigvis bevidste om.

Det oversete merarbejde, der følger med digitaliseringen, skal indskrives i medarbejdernes jobbeskrivelser, så arbejdet bliver anerkendt som en del af kerneopgaven

- Ursula Plesner, lektor på Institut for Organisation på CBS

NYE LEGITIME OPGAVER

Ursula Plesner peger endvidere på, at det ikke gør situationen bedre, at man i den typiske businesscase for et digitaliseringsprojekt rutinemæssigt indregner besparelsen ved at reducere i medarbejderstaben. På den måde høster man gevinsten, inden man kender den reelle effekt. Og hvis resultatet så faktisk er, at der kommer mere arbejde, fx fordi det pågældende system ikke fungerer så gnidningsløst som forventet, så må de medarbejdere, der er tilbage, løbe hurtigere.

Ifølge Ursula Plesner er der behov for, at man politisk og ledelsesmæssigt får øjnene op for det faktum, at de digitale teknologier både erstatter arbejde, men også medfører nye opgaver. Og hvis man ikke indretter sig efter, at disse nye opgaver er helt nødvendige og legitime, sætter det medarbejderne i en unødig vanskelig situation, der samtidig kan få den afledte konsekvens, at det bliver sværere at høste alle fordelene ved digitaliseringen.

”Jeg håber, at vores forskning bl.a. kan bidrage til, at man begynder at tænke digitaliseringsstrategier og businesscases for digitaliseringsprojekter på en ny måde, som også adresserer de udfordringer, vi bringer til bordet. Man bør indregne det usynlige arbejde i både strategier og businesscases. Og det oversete merarbejde, der følger med digitaliseringen, skal indskrives i medarbejdernes jobbeskrivelser, så arbejdet bliver anerkendt som en del af kerneopgaven. Det er ligeledes vigtigt, at man i den enkelte organisation afklarer, hvordan man griber det an, når en digital løsning svigter eller afstedkommer problematikker, som skal håndteres af medarbejderne,” siger hun.

DIALOG MED SAMFUNDET

Ursula Plesner og Lise Justesens forskningsprojekt løber frem til 2024 og inkluderer løbende formidling og dialog med samfundet. Senest blev der i oktober 2021 afholdt et symposium om digitalisering i den offentlige sektor på Kunsten i Aalborg i forbindelse med en udstilling om fremtidens arbejdsliv. Her blev nogle foreløbige konklusioner fremlagt, og der var inviteret forskere fra andre universiteter samt praktikere, der beskæftiger sig med digitaliseringens sideeffekter, til faglig dialog og udveksling af cases.

Udover videnskabelige artikler munder forskningsprojektet ud i en bogudgivelse målrettet praktikere. Bogen skal bl.a. fremme en samtale om emnet på arbejdspladserne, og inspirere til at gøre brug af de resultater, forskerne når frem til, i den fortsatte digitalisering af Danmark.

VIL DU VIDE MERE?

Ursula Plesner og Lise Justesen, begge lektorer på Institut for Organisation, CBS, var initiativtagere til det ovenfor nævnte symposium, som udspringer af deres forskningsprojekt Valuing Invisible Work: efficiency ambitions and digitalization project in practice. Symposiet var arrangeret af CBS’ Digital Transformation Platform i samarbejde med ITU’s Center for Digital Velfærd og Aalborg Universitet.

I forbindelse med symposiet blev der udgivet et magasin, som via en række cases mv. zoomer ind på digitaliseringens konsekvenser relateret til usynligt arbejde. Der blev ligeledes produceret en podcast af journalist Anders Kjærulff. Find informationer og links her:

Du er velkommen til at kontakte lektor Ursula Plesner for mere information: up.ioa@cbs.dk

Besøg CBS’ Digital Transformation Platform

 

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 16/11/2021