Attila Márton – Digitalt affald

Udover de mange fremskridt og fordele som digitaliseringen har bragt med sig, har den også resulteret i falske nyheder, vanedannende apps og forurening af vores sociale diskurs. Lektor Atilla Márton fra Institut for digitalisering på CBS giver her sit syn på, hvordan vi kan håndtere det, han kalder digitalt affald.

29/11/2021

Unsplash.
Foto: Unsplash

Hvis du sidder på toget eller i metroen og tager dig tid til at se dig omkring, vil du opdage, at næsten alle passagerer kigger ned på deres telefoner. Dette scenarie kunne synes som en smartphone-dystopi, men ifølge lektor Attila Márton er der en mere foruroligende problematik end vores høje forbrug af smartphones og teknologi, og det er den hastige udvikling af en ny forretningsmodel.

”Applikationerne i vores telefoner er designet efter samme designprincipper som spillemaskiner. De designes med henblik på at fange så meget værdi, de overhovedet kan i løbet af hvert eneste sekund af vores liv. Når du venter på bussen eller henter dine børn, kan du generere værdi ved at gå online og trykke på like-knappen under et billede, eller ved at sælge et stykke tøj på en reseller-app,” forklarer Atilla Márton.

Behov for offentlighedens opmærksomhed

Ifølge CBS-forskeren har vi et presserende behov for en offentlig debat om digitaliseringens negative indflydelse. Da han begyndte sin forskerkarriere tilbage i midt-1990’erne, var alles blikke rettet mod fordelene ved digitaliseringen, hvilket også var Attila Mártons udgangspunkt.

Vendepunktet i hans forskning kom efter en nyhedshistorie om, at Facebook eksperimenterede med manipulation af deres brugeres følelser.

”Facebook havde gang i et eksperiment for at se, om de kunne manipulere os – og til ingens overraskelse: det kunne de! For mig var det vendepunktet, fordi det viste os, at det her ikke kun handlede om nuttede kattevideoer.”

I dag ser vi en række negative implikationer i forbindelse med digitalisering, som Attila Márton kalder digitalt affald. Digitalt affald er blandt andet det, vi ser i form af falske nyheder, vanedannende applikationer og forureningen af vores sociale diskurs, hvilket ultimativt kan ende med at få katastrofale konsekvenser. Facebook, for eksempel, har forurenet vores informationsmiljø i årtier, hvilket har resulteret i polariseringen af amerikansk politik og folkedrabet på Rohingyafolket i Myanmar for blot at nævne et par eksempler.

”Disse implikationer er velkendte blandt akademikere, ledere af teknologivirksomheder og lovgivere. Det, vi mangler, er en øget offentlig opmærksomhed, som kan drive en stærkt tiltrængt offentlig debat og lovændringerne,” påpeger Attila Márton.

Fra CBS-studerende til digitale økologer

Når professoren taler om digitalisering, taler han ikke kun om informations- og kommunikationsteknologi, men om den måde hvorpå digitalisering skaber ny former for værdifangst og arbejdsudnyttelse. I den henseende betragter han digitaliseringen som en fortsættelse af industrialiseringen.  

”Trods alle de fremskridt og fordele industrialiseringen har bidraget med, er resultatet også en giftig udvikling af svækkede livsmiljøer og udnyttelse af de underprivilegerede. Det samme gør sig gældende med digitalisering,” siger Attila Márton.

I løbet af de seneste fem år har Attila Márton stået i spidsen for etableringen af et nyt tværfagligt forskningsområde, som kaldes digital økologi. Ved at anvende økologiske principper og metoder er formålet at følge og imødegå forskydningen af digitaliseringens negative effekter, uanset hvilken form de tager – om det er miljømæssigt, psykologisk, økonomisk eller socialt.

Derudover er Attila Márton begyndt at undervise i digital økologi på et MSc-kursus på CBS. Han vil gerne lære sine studerende at anskue digitale teknologier i en økologisk kontekst, som en del af et økosystem.

”Vi bliver nødt til at forstå, at der er en miljømæssig grænse for vores adfærd. Vi er en del af denne verden, vi lever ikke bare i den. Det glæder også vores idéer og institutioner. Så dårlige idéer, som fx at profitmaksimere uanset hvilke konsekvenser det får, forurener vores økologiske miljø,” siger Attila Márton.

Supercomputere imod abehjerner

De ovennævnte eksempler er årsagen til, at Attila Mártons forskning har fokuseret på at skildre konsekvenserne af disse teknologier, men ifølge Attila Márton er regulering blot et kvikfix. På samme måde mener Attila Márton ikke, at det er op til det enkelte individ at tackle udfordringerne med digitaliseringen. Men når han på den anden side bliver bedt om at komme med et godt råd til, hvordan man håndterer de forandringer, digitaliseringen afstedkommer, er det hans overbevisning, at vi må starte med erkendelsen af, at vi ikke er rationelle.

”Vi kan godt lide at fortælle os selv, at vi mennesker er rationelle. Men det er vi ikke! Vi har abehjerner, som udviklede sig for at overleve, ikke for at være rationelle. Og det er derfor, at disse apps fungerer så godt, fordi vi ikke tror, at vi kan narres så let. Men det kan vi,” påpeger Attila Márton og fortsætter:

”Når som helst du går online, er din abehjerne oppe imod en supercomputer, og du vil tabe oftere, end du vil vinde. Dette er den nye dynamik i vores telefoner – den holder øje med os, mens vi kigger på skærmen – den lærer, og hvis den ikke får dig til at se endnu en YouTube-video nu, så får den dig til det de næste 99 gange.”
 

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 21/12/2021